Problemer med radiatoren
Hejsa,
Vi har i flere år haft problemer med at en af vores radiatorer ikke virker hver anden uge, da den mangler vand, dvs. Der måske er en utæthed på den pågældende streng (vi bor øverst). Vi er den eneste lejlighed, der har problemet, og det eneste der bliver gjort hver gang, er at der bliver fyldt vand på systemet.
Hvis det så f.eks. Sker i weekenden, har vi ingen varme før i hverdagene, hvor der kan komme en vvs’er. Dermed må vi bruge en dyr varmeblæser i stedet. Jeg har over flere gange anmodet om, at problemet søges 100 % udbedret, men dette krav bliver ignoreret. Det skal siges at foreningen er super sund, og har mere end 1 million stående til vedligehold.
Kan det være rigtigt, at jeg skal være dårligere stillet end de resterende andelshavere? Kan jeg evt. Få en advokat til at gøre noget, så de lytter til mig? Eller har du andre idéer til hvordan jeg skal håndtere problemstillingen? Er der love og regler jeg måske kan henvise til?
Hej Niclas
Det er en noget uheldig situation, som
efter min vurdering bør søges løst via foreningens organer – konkret ved at stille forslag om afhjælpning på foreningens generalforsamling.
Umiddelbart burde det være muligt at lokalisere de eventuelle utætheder og dermed indhente tilbud på nødvendige reparationer, hvilket du bør gøre således at der kan stilles et konkret forslag på generalforsamlingen.
Det er samtidig min vurdering, at sagen ikke umiddelbart er egnet til retslig behandling, da det er tvivlsomt, om du vil kunne få foreningen dømt il at iværksætte arbejderne, hvilket dog vil afhænge af, om der kan dokumenteres væsentlige gener.
Mvh
Erik Mathiesen
Flere spørgsmål