Råd i gulv som følge af byggesjusk
Ifm. renovering af køkken er linoleum fjernet, og der er konstateret rådskade i underliggende gulvbrædder og bjælker Andelshaveren mener at rådskaden skyldes en kvist, som for år tilbage ikke er konstrueret korrekt. Spørgsmålet er nu om foreningen skal betale for det nye gulv og bjælker (kvisten er repareret). Jeg mener at foreningen skal betale de underliggende bjælker. Her er hvad vores vedtægter siger: “Al vedligeholdelse inde i lejlighederne påhviler andelshaveren bortset fra vedligeholdelse af fælles forsyningsledninger. bortset fra udskiftning af vinduer og døre. Andelshavernes vedligeholdelsespligt omfatter eventuelle nødvendige udskiftninger af bygningsdele og tilbehør til lejligheden, såsom udskiftning af fx. gulve og køkkenbord. Al anden vedligeholdelse foretages af foreningen for fælles regning” Hvem skal betale for selve gulvbrædderne?
Umiddelbart vil jeg mene at det er foreningen der hæfter for hele skaden, da der her ikke er tale om egentlig vedligeholdelse.
Der er tale om en rådskade der er opstået som følge af en utæt kvist som jeg formoder også tilhører foreningen.
Er forsikringen kontaktet?
Med venlig hilsen
Martin Yde
Ingeniør, Adm Dir.
ARI Byggerådgivning A/S
Gammel Køge Landevej 55, 3., 2500 Valby
Postadr.: Postboks 354, 2500 Valby
Tlf.: 70 22 77 15
Mob.: 40 17 54 70
my@ari.dk
www.ari.dk
Flere spørgsmål