Problemer med overdragelse
Vi har et spørgsmål som vi håber i kan hjælpe med.
Vi har pr 1.5.02 solgt en andelsbolig, hvor foreningen efter handlen
beholder 10.000 kr. for hvis der skulle være noget galt.
Vi har fået af vide af foreningen, at de nye ejere indenfor 3 uger skulle melde tilbage om der var noget. Fristen hed den 21.5.02 og da vi den
23.5.02 ikke havde modtaget nogle penge, kontaktede vi foreningen. Formanden sagde her at han ville tale med de nye ejere. Den 24.5.02 ringer formanden og siger at der skal en ny håndvask pga. mindre hak. Under installationen af den nye håndvask opstår der i følge den nye ejer et problem i form af en mislyd. Håndværkeren kan ikke umiddelbart konstatere årsagen. Der bliver tilkaldt en ny vvs mand og denne siger at det muligvis fortager sig efter 8 dage, da det evt. kan være skidt der har løsnet sig.
Vi står nu i den situation, at vi er i tvivl om vi kan drages til ansvar
for dette, da det ikke har været nævnt som en fejl indenfor den gældende tidsfrist på 3 uger. Vi er ligeledes ikke sikker på om det overhovedet kan skyldes påmonteringen af den nye håndvask, da der ikke er blevet rørt ved
nogle rør i væggen.
Ydermere er vi i tvivl om vi fra start skulle have betalt for påmontering af
den nye håndvask, da tidsfristen var overskredet.
Hvordan står vi juridisk?
Andelsboligen er bygget i 1999.
Håber i kan være behjælpelige med et svar, da vi er meget i tvivl om
hvad vi skal gøre.
På forhånd tak
Ja, jeg kan godt forstå jeres usikkerhed. Det virker for mig som om, at der ikke har været en ekstern besigtigelse af jeres andel i forbindelse med overdragelsen, så derfor er det jo spørgsmålet om bestyrelsen har givet jer en “blank” påtegnelse på jeres andel, hvorfor det så derefter 3 uger normaltvis kun vil være skjulte fejl og mangler, som I vil kunne drages til ansvar for. Min anbefaling vil være, at I gennemlæser jeres vedtægter for, hvorledes overdragelsesforløbet skal se ud og at I derefter kontakter bestyrelsen og henholder jer hertil. Såfremt dette ikke bringer sagen til en mindelig løsning vil rådet herefter være at I beder om at få lavet en ekstern vurdering – som I nok skal regne med at skulle betale for – og ellers at I søger professionel rådgivning på den aktuelle sag.
Flere spørgsmål