Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Tømrermester RFA

Pris på loftrum

Vi har på en generalforsamling i min adelsboligforening besluttet at dem der på 3. etage må bygge opad til loftrum ovenover. Det blev ligeledes besluttet at der skulle betales fuld andelskrone pr. m2. Andelsværdien er fastsat efter § 5 litra b i andelsboligloven. Ovenover den ene halvdel af 3. sals lejlighederne er lofterne fuldstændig råt og der er ingen isolering m.m. Over den anden halvdel har der været klub værelser og der findes derfor isolering, gulve installationer osv. Mit ene spørgsmål er om det er i strid med § 5 at kræve fuld andelskrone for rå lofter når de er i så dårlig stand? Mit andet spørgsmål er om vægge med isolering, vinduer og gulve er fælle bygnings dele? Og vil mangel på disse, i tilfældet af køb af rå loft til fuld andelskrone, høre under “fejl og mangler”?

Vores svar fra

Det er ikke i strid med andelsboligforeningslovens § 5 at betale fuld andelskrone for loftsarealerne – uafhængigt af indretning.

Jeg er ikke sikker på, at jeg forstår resten af dit spørgsmål men forsøger alligevel med et svar…….Hvad der fremover kommer til at tilhører fælles bygningsdele afhænger af det nærmere indhold af den beslutning, der er blevet truffet på generalforsamlingen. Hvis der ikke er taget stilling til spørgsmålet, vil afgrænsningen mellem fælles og individuelle bygningsdele formentlig skulle foretages på samme måde som resten af ejendommen – i hver fald så vidt angår de eksisterende bygningsdele. Hvad angår bygningsdele der opføres af andelshaverne selv, forholder det sig sandsynligvis således, at disse skal betragtes som individuelle forbedringer.

Prøv eventuelt at kontakt jeres administrator for en drøftelse af spørgsmålet.

Med venlig hilsen
Jacob Linvald
Advokat
DATEA AS
Lyngby Hovedgade 4 · 2800 Kgs. Lyngby
Direkte tlf.: 45260502 · Mobil tlf.: 24431144JAL@datea.dkwww.datea.dk

Andelsportal.dk
Om forfatteren Andelsportal.dk har siden år 2000 formidlet nyheder, informationer og services til landets andelsboligforeninger. Forskellige forfattere har løbende skrevet artikler og bidraget med viden til andelsportal.dk’s arkiv af nyheder, guides og indlæg.

Flere spørgsmål

Har du et spørgsmål til brevkassen?

Tak.

Vi har modtaget dit spørgsmål. Vores brevkasseredaktører kan desværre ikke besvare alle spørgsmål. Vi kan derfor ikke garantere at dit spørgsmål bliver besvaret og udgivet på hjemmesiden.