Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Tømrermester RFA

Penge under bordet – er der noget jeg kan gøre?

Jeg står i den situation at jeg skal finde en bolig, og har fundet en andelslejlighed, som jeg rigtig gerne vil have. Mit problem er bare at sælger kræver penge under bordet, det skal dog siges at boligen ikke er vurderet, men sælger har fået at vide hvor meget den ca. bliver vurderet til. Mit spørgsmål er så om der er noget jeg kan gøre? Jeg har sådan set, beviser i form af en mail og en optaget samtale hvor sælger forklarer at de kræver penge under bordet, hvis vurderingen ikke kommer op på det ønskede beløb.

Vores svar fra

Det skal du selvfølgelig holde  dig langt væk fra, da det er ulovligt og strafbelagt for sælgeren og noget sådan må du som potentiel køber naturligvis heller ikke medvirke til.
Du kunne rette henvendelse til bestyrelsen og få oplyst prisen for andelen, således som den er godkendt af generalforsamlingen og herefter meddele din sælger at du vil betale denne pris og at du ikke vil medvirke til noget ulovligt.Endvidere at  foreningen kan ekskludere sælger som medlem hvis han på trods fastholder  sit krav om “penge under bordet”.  Du kan opfordre sælger til at lade bestyrelsen for andelsboligforeningen tage stilling til hvilken pris der kan godkendes for andelen, da forbedringer lovligt kan kræves betalt af sælger som tillæg til den fastsatte andelskrone.. Held og lykke med din jagt på et nyt hjem.
Med venlig hilsen
ADVODAN
Henning Petersen
advokat
ADVODAN | Strandgade 51 | 3000 Helsingør
ADVODAN – et netværk til forskel

Andelsportal.dk
Om forfatteren Andelsportal.dk har siden år 2000 formidlet nyheder, informationer og services til landets andelsboligforeninger. Forskellige forfattere har løbende skrevet artikler og bidraget med viden til andelsportal.dk’s arkiv af nyheder, guides og indlæg.

Flere spørgsmål

Har du et spørgsmål til brevkassen?

Tak.

Vi har modtaget dit spørgsmål. Vores brevkasseredaktører kan desværre ikke besvare alle spørgsmål. Vi kan derfor ikke garantere at dit spørgsmål bliver besvaret og udgivet på hjemmesiden.