Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Bykærs Anlæg ApS

Påtvunget forbedring

  Jeg skal sælge min Andelslejlighed. Bestyrelsen krævet at der skal laves et nyt badeværelse inden jeg kan sælge. MEN bestyrelsen har SELV godkendt selv samme badeværelse i 2001 hvor de med deres egen håndværker godkender det og tilskriver det en værdi på 25.000 kr. Jeg har IKKE rørt en “finger” på badeværelset og undre mig over at de nu kan kræve et nyt badeværelse til 173.000 kr.! som de så har tilskrevet som en forbedring… Nu kan jeg ikke sælge lejligheden…

Vores svar fra

Det må kræve en nærmere forklaring, som du må afkræve bestyrelsen eller vurderingsmanden.

 Foreningen kan ikke uden en god begrundelse kræve forbedringer foretaget eller forringelser bragt op til en vedtaget god standard, medmindre der er tale om forhold der udsætter ejendommen for eksempelvis rådskade eller lignende.
I denne situation skal det undersøges om årsagen til forholdene er ejendommens alder, badeværelsets indretning, som måske ikke lever op til dagens standard og bygningsreglementet som det er gældende i 2008, men som måske var lovligt da du købte andelslejligheden.
Det er foreningens ejendom og det er alene forbedringer som du har ejerskab til. Hvis der således er noget galt med fugtsikringen af badeværelset, skal du sørge for at vedligeholde fuger mv. Hvis der ikke er sket ordentlig vedligeholdelse i din ejertid kan du være ansvarlig for eventuelle fugskader på bjælkelag eller andet og dette kan være baggrunden for at vurderingsmanden/bestyrelsen nu kræver forholdene bragt på plads og iorden.

Der er som det fremgår en række spørgsmål der skal besvares, før du kan få et entydigt svar. Jeg foreslår at du beder bestyrelsen om en skriftlig redegørelse og herefter kontakter en advokat for en konkret rådgivning.

Med venlig hilsen

ADVODAN
Henning Petersen
advokat
ADVODAN | Strandgade 51 | 3000 Helsingør
Tlf: 49 21 21 21 |  Fax: 49 21 58 30
Email: hpe@helsingoer.advodan.dk ADVODAN – et netværk til forskel

Andelsportal.dk
Om forfatteren Andelsportal.dk har siden år 2000 formidlet nyheder, informationer og services til landets andelsboligforeninger. Forskellige forfattere har løbende skrevet artikler og bidraget med viden til andelsportal.dk’s arkiv af nyheder, guides og indlæg.

Flere spørgsmål

Har du et spørgsmål til brevkassen?

Tak.

Vi har modtaget dit spørgsmål. Vores brevkasseredaktører kan desværre ikke besvare alle spørgsmål. Vi kan derfor ikke garantere at dit spørgsmål bliver besvaret og udgivet på hjemmesiden.