Overholdelse af husorden
Vi har et medlem af andelsboligforeningen som ikke overholder husordenen idet han lader hundekskrementer blive liggende i sin flisebelagte have til lugt gene for naboerne. Det står i husordenen at hundeekskrementer skal fjernes dagligt. Han har fået 2 mundtlige advarsler sidste år uden at der er sket noget, i sommers tog en nabo billeder af haven hvor der lå mindst 7 hundelorte, i år i september valgte bestyrelsen at sende et anbefalet brev til medlemmet hvori det påpeges at det er til gene for naboerne og hvis det ikke ophører inden 2 uger kan føre til eksklusion af andelsboligforeningen. Det blev bedre i 14 dage, men er nu tilbage ved det gamle. Efterfølgende har formanden 2 gange anbefalet medlemmet at få fjernet de hundelorte. Hvad er bestyrelsen videre skridt vi får stadig klager fra naboerne og så vidt vi ved skal fogedretten indblandes i en eksklusionssag, kan bestyrelse gøre mere for at løfte bevisbyrden?, for medlemmet påstår at det er bragt i orden. Må vi tage billeder af haven uden at medlemmet ved at vi gør det? eller har I andre gode råd. Det er rigtig ærgerligt at dette er nødvendigt, men det generer 2 andre andelshavere så meget at de ikke kan være i deres have hele sommeren.
Hvad siger vedtægterne?
Du skal sørge for at klagerne er skriftlige.
Som udgangspunkt må der ikke tages billeder af andres haver.
Formentlig bliver der tale om en civil retssag Jeg henviser til advokat.
Venlig hilsen
Klaus Falkenberg, advokat
Dir: 96 31 33 29
E-mail: mailto:klfa@aalborg.advodan.dk | www.advodan.dk
Flere spørgsmål