Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Tømrermester RFA

Overdragelsesaftale – hvad skal den koste?

Jeg er ved at købe en andelslejlighed, og på salgsopstillingen står der under feltet “Kontantbehov ved køb” bl.a. købsprisen samt anslåede udgifter til rådgivere, berigtigelse m.v. Derudover står der at andelsforeningen skal have 8.750,00 kr (ikke andslået – fast pris) for overdragelsesaftalen. Kan det virkelig passe? Jeg har købt andelslejligheder to gange før, og her var prisen kun omkring de 2000-3000,- kr for denne. I denne forenings vedtægter – paragraf 15 – står følgende: “(15.1) Mellem overdrager og erhverver oprettes en skriftlig overdragelsesaftale, der forsynes med bestyrelsens påtegning om godkendelse(…) (15.2) Bestyrelsen skal godkende alle vilkår for overdragelsen bortset fra prisen for en eventuel erhvervsvirksomhed, og kan bestemme, at overdragelsen skal oprettes på en standardformular. Foreningen kan hos overdrager og/eller erhverver opkræve et gebyr.” Har de ret til at kræve et beløb på en hvilken som helst størrelse for en overdragelsesaftale, når formuleringen er som ovenstående? Eller må jeg benytte mig af en privat advokat til at udarbejde denne overdragelsesaftale, og så blot bede bestyrelsen om at godkende/underskrive? Tak for denne service – den er vi mange der har brug for fra tid til anden. Med

Vores svar fra

Foreningen fastsætter selv sine gebyrer på baggrund af prisniveauet hos sin administrator.

Du kan bede ejendomsmægleren om at få en kopi den andelsboligforespørgsel, som mægleren har indhentet hos foreningens administrator. På den måde kan du undersøge, om det er foreningen der via sin administrator har oplyst om gebyrets størrelse, eller om mægleren blot har estimeret beløbet, og/eller har lagt yderligere omkostninger til gebyret.

Foreningen og dens administrator vil formentlig ikke acceptere, at du lader en overdragelsesaftale udarbejde. Men det er tilrådeligt, at lade din egen rådgiver gennemgå overdragelsesaftalen og foreningens forhold i øvrigt, forinden du køber andelen endeligt.

Såfremt du ønsker hjælp til denne konkrete sag eller andre opgaver,

så kontakt mig for en uforpligtende snak på 59 43 44 45 eller kontakt ADVODANs kædekontor på kontakt@advodan.dk.

Vi gør opmærksom på, at yderligere behandling af sagen ikke er en del af den gratis rådgivning,

og at der vil være honorar på en egentlig sagsbehandling

Andelsportal.dk har et landsdækkende samarbejde med ADVODAN

og anbefaler kædens advokater til landets boligejere og boligforeninger.

Med venlig hilsen
ADVODAN HOLBÆK

Rasmus Brandt Jensen
Advokat

ADVODAN | Kanalstræde 10, 1. | 4300 Holbæk
Tlf: 59 43 44 45 | Fax: 59 43 01 12
Email: rabj@advodan.dk | www.advodan.dk

Andelsportal.dk
Om forfatteren Andelsportal.dk har siden år 2000 formidlet nyheder, informationer og services til landets andelsboligforeninger. Forskellige forfattere har løbende skrevet artikler og bidraget med viden til andelsportal.dk’s arkiv af nyheder, guides og indlæg.

Flere spørgsmål

Har du et spørgsmål til brevkassen?

Tak.

Vi har modtaget dit spørgsmål. Vores brevkasseredaktører kan desværre ikke besvare alle spørgsmål. Vi kan derfor ikke garantere at dit spørgsmål bliver besvaret og udgivet på hjemmesiden.