Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Tømrermester RFA

Overdragelse af andelsbevis

jeg har været skilt i 3 år og i vores andelsbevis er vi begge skrevet, men har overgivet det hele til mig, det står på skilsmisseparpierne… men han vil ikke skrive under så det bliver overdraget til mig. Han er imidlertid blevet gift

Vores svar fra

Hvis skilsmisse er bevilget af Statsforvaltningen, er der en skilsmissebevilling. Hvis det heraf fremgår, at andelslejligheden tilfalder dig, bør det være tilstrækkeligt til, at andelsboligforeningen kan notere overdragelsen.
Hvis andelsboligforeningen alene vil notere overdragelsen af lejligheden, men ikke ejerskiftet af andelen, må du prøve, om du kan dokumentere dét: Formuefællesskabet ophører pr. den dato, hvor skilsmissebevillingen er udstedt. Der skal herefter udarbejdes en bodelingsoverenskomst. I nogle tilfælde er det overflødigt, og så vil det være nævnt i skilsmissebevillingen. Hvis I har indgået en bodelingsoverenskomst, kan du vise den til andelsboligforeningen.
Så er alene tilbage, om din andelsboligforening har nogle særlige forskrifter i vedtægterne, der skal overholdes.
Din eks-mands underskrift burde således ikke være nødvendig. Hvis din andelsboligforening mener dette, må den præcisere, hvad problemet er. Herefter må det afklares, om en retssag mod din eks-mand er nødvendig. Du vil muligvis kunne få fri proces, hvorimod din retshjælpsforsikring ikke vil dække en sag af denne type.
Du er velkommen til at maile skilsmissebevilling og bodelingsoverenskomst samt andelsboligforeningens vedtægter til mig. Så skal jeg se, om dokumenterne er tilstrækkeligt præcist udformede.

Venlig hilsen

Advokat Per Nielsen (H)
Direkte tlf. 96 31 33 60
E-mail: pern@advodan.dk | www.advodan.dk

Andelsportal.dk
Om forfatteren Andelsportal.dk har siden år 2000 formidlet nyheder, informationer og services til landets andelsboligforeninger. Forskellige forfattere har løbende skrevet artikler og bidraget med viden til andelsportal.dk’s arkiv af nyheder, guides og indlæg.

Flere spørgsmål

Har du et spørgsmål til brevkassen?

Tak.

Vi har modtaget dit spørgsmål. Vores brevkasseredaktører kan desværre ikke besvare alle spørgsmål. Vi kan derfor ikke garantere at dit spørgsmål bliver besvaret og udgivet på hjemmesiden.