Opsigelse af formidlingsaftale
d. 29/6-10 satte vi vores andelsbolig til salg igennem Danbolig. 3 uger før dette havde vi selv forsøgt at sælge bla. via en annonce i Den Blå Avis. Der skete ikke rigtigt noget efterfølgende og der var meget få fremvisninger igennem Danbolig. Fredag d. 3/9-10 bliver vi ringet op af en der har set vores andelsbolig i 2 annoncer i den blå avis. Vores egen og ejendomsmæglerens. Personen havde først ringet til ejendomsmægleren som ikke havde tid til at fremvise lejligheden i weekenden hvor den potentielle køber havde tid. Personen ringer herefter til os på nummeret i vores egen annonce og beder om at komme og se lejligheden. Personen er meget begejstret og vil gerne købe den. Spørgsmålet er så hvad vores rettigheder er i forhold til ejendomsmægler? Kan vi opsige formidlingsaftalen og herefter sælge selv og kun betale 1/4 i vederlag? Vi føler ikke rigtigt de har gjort deres arbejde godt nok.
Det er vanskeligt at svare på, da I principielt er bundet af formidlingsaftalen.
Men hvis køber slet ikke har været i kontakt med Danbolig kan det måske lade sig gøre.
Det kræver dog en gennemgang af dokumenterne i formidlingsaftalen. Du bør kontakte en advokat herom.
Jeg kunne blive bekymret over den kontakt der allerede har været til Danbolig til den køber I vælger at sælge til.
Med venlig hilsen
Thomas Damsholt, advokat (H)
Rabenhorst & Thorlacius A/S
ADVODAN – Lyngby
Toftebæksvej 2
2800 Kgs. Lyngby
Flere spørgsmål