oplysningspligt ved prisændringer
Spørgsmål: Jeg skrev d. 12/3 2006 under på at købe en andelslejlighed til overtagelse 15/6 2006. Årsregnskabet for 2005 var ikke tilgængeligt før d. 17/3 2006. Jeg var derfor ikke bekendt med, at prisen på andelen var faldet fra 505000 til 425000 på de 5 dage, fra jeg skrev under til årsregnskabet lå klar. Først idag d. 7/6 finder jeg ud af dette fald i værdi, da min bank ringer og fortæller dette. I følge vedtægterne for foreningen gælder den pris der er fastsat på generalforsamlingen 16/3 2005, på trods af, at årsregnskabet gælder fra d. 1/1 2006. Har sælger ret til ikke at oplyse om prisændringen før overtagelsesdaton? Har jeg nogle juridiske muligheder for at omstøde differensen til min fordel?
MVH Anne
Kære Anne
Hvis andelsværdien er gældende indtil den ændres på en generalforsamling(hvilket er det sædvanlige), kan du kun komme efter sælger hvis han var i ond tro. Det var han efter dine oplysninger ikke.Derfor er min umiddelbare holdning at du ikke har nogen sag.Du må så håbe på at andelskronen igen kommer op i niveau indenfor få år.
Med venlig hilsen
ADVODAN
Henning Petersen
advokat
ADVODAN | Strandgade 51 | 3000 Helsingør
Tlf: 49 21 21 21 | Fax: 49 21 58 30
Email: hpe@helsingoer.advodan.dk
ADVODAN – et netværk til forskel
Flere spørgsmål