Opløsning af ABF til ejerlejligheder
Til ekspertpanelet. Har i forgangne uge indsendt 2 spørgsmål til ekspertpanelet. Nedenstående ophæver de 2 første mails. Er dels kommet mig over det faktum at opløsning af vores ABF er på tale, dels haft tid til at sætte mig ned og læse i lovgivningen vedr. opløsning og ejerlejlighedsloven. Nu er mit endelige spørgsmål, om jeg har forstået lovgivningen rigtigt: Ved opløsning af en ABF skal der ifølge vores vedtægter være 3/4 stemmeflertal. Samt det faktum, at man ikke direkte kan opløse en ABF med det for øje, at gøre de enkelte lejligheder til ejerlejligheder. Der skal en investor ind over for at sikre de beboere, som ikke ønsker at købe deres lejligheder. Disse vil så blive tilbudt deres boliger som lejeboliger. Og lejeloven træder så i kraft for de boliger. Er det forstået korrekt? Hvad med skat på salgsbeløbet? Skal der betales skat af hele beløbet, eller kun del, der evt. tjenes udover forbedringer og kontant betalt indskud? Og hvem bestemmer huslejen på de lejligheder, som ønskes som lejeboliger? Jeg har vist fået kogt det hele ned til ovenstående, og ser frem til at høre nærmere fra Andelsportals ekspertpanel.
Samtlige lejligheder i foreningen vil som udgangspunkt bliver omdannet til lejelejligheder reguleret af lejelovgivningen.
Størrelsen på huslejen er også reguleret i lejelovgivningen og afhænger af mange forskellige faktorer, som jeg ikke her kan komme ind på.
Vedrørende spørgsmål om beskatning vil jeg foreslå, at du rådfører dig hos en revisor.
Med venlig hilsen
Jacob Linvald
Advokat
DATEA AS
Lyngby Hovedgade 4 · 2800 Kgs. Lyngby
www.datea.dk
Flere spørgsmål