Opgradering af ejendomsværdien
Spørgsmål:
Jeg skriver til jer, da jeg som formand for bestyrelsen AB Jagtvej
135/Frejasgade 2, undersøger mulighederne vedr. en opgradering af ejendomsvurderingen for vores ejendom.
Vi benytter os af den offentlige vurdering, men har overvejet at få foretaget en mere realistisk og markedsrelevant vurdering, for dermed at værdisætte ejendommen og dermed andelene efter den gældende markedsværdi.
Hvilke overvejelser skal vi gøre os i en sådan situation?
Hvad skal vi være særlig opmærksomme på?
Hvad har I af erfaringer på dette felt?
De venligste hilsener
Uffe Strandby Andersen
I har også mulighed for at anvende en såkaldt handelsvurdering af ejendommen foretaget af en statsautoriseret ejendomsmægler og valuar, hvorved ejendommen vurderes som var den en udlejningsejendom. Som oftest i dagens marked vil en handelsvurdering resultere i en højere vurdering.
– men vær opmærksom på om foreningen står overfor større
vedligeholdelsesprojekter, hvor I med fordel kunne reservere nogle midler/hensætte nogle penge, hvis ejendommen opskrives således at I undgå senere nedskrivninger af andelskronen.
Vi vil anbefale, at I tager kontakt til jeres administrator for bistand i forbindelse med indhentning af en handelsvurdering. Vurderingen skal i øvrigt gentages hver 18 måned og koster for den typiske forening omkring 15.000 + moms.
Dog afhængigt af ejendommens størrelse for første gangs vurdering mens efterfølgende vurderinger er billigere.
Flere spørgsmål