opgørelse af andelsværdien
SPØRGSMÅL:
I forbindelse med andelsforeningens årsregnskab vælges en af de 4 metoder til at opgøre foreningens formue. Der er ikke besluttet en bestemt metode, så ved udfærdigelsen af regnskabet til godkendelse på generalforsamlingen er der sædvanligvis allerede indarbejdet en beregningsmetode. Hos os er det den 17. almindelige vurdering, men ved en kontantvurdering ville andelsværdien blive væsentlig højere. Den tilbagevendende argumentation for dette er at der inden for en overskuelig årrække skal bruges en større sum til udskiftning af taget. Endvidere, at der ved et spring i andelskronen kan opstå modstridende interesser, hvis en nytilflytter risikerer at andelskronen så falder ifm. tagudskiftning.
Jeg forstår ikke logikken, da jeg mener det til enhver tid må være i beboernes interesse at have en andelskrone, der følger den almindelige prisstigning på boligmarkedet. Kan I forklare mig, hvorfor man ikke synliggør at der er forskellige muligheder og måske hensyn i regnskabe!
Man kan vælge en af metoderne og dermed også andelsværdi.
Jeres forening følger den ene og de to gænse metoder for opgørelse af
andelsværdien – nemlig den offentlige vurdering – som er den mest konservative model – men som er baseret på det offentliges vurdering af prisudviklingen, hvorfor det ikke er korrekt at sige, at den ikke følger dette. Men det er korrekt, at der i mange andelsforeninger ligger en betydelig forskel imellem den offentlige vurdering og så en
handelsvurdering, men dette har kun relevans for de andelshavere, som
ønsker at sælge. Det er sædvanligvis bestyrelsen som sammen med revisor
og administrator indstiller en ny andelskrone, men du kan som andelshaver altid rejse punktet til generalforsamlingen om at ændre
princip.
Flere spørgsmål
