Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Bykærs Anlæg ApS

Om(ud)bygning i andel vs fordelingsnøglen

Et medlem af vores bestyrelse ønkser at ombygge sin andelsbolig. Vedkommende har en indvendig “hems” (en halv 1. sal) der kan udbygges således at den går hele vejen over og bliver en komplet 1. sal. Bestyrelsen har indtil videre givet tilladelse til at der søges kommunen om tilladelse vedr. udbygning jvf. de tilladte bebyggelses m2 der er tilladt på grunden. Kommunen har accepteret. Mit spørgsmål er nu internt i foreningen: Hvis denne andelshaver udbygger og derved får flere kvadratmeter i sin bolig, skal vores fordelingsnøgle så ikke også ændres? Ellers så har jeg jo den ulempe ved et evt. salg, at hans har samme kvadratmeter som min, men er både billigere i andel og i husleje… Kan det virkelig være lovmæssigt tilladeligt?

Vores svar fra

Jeg kan ikke læse af dit spørgsmål, om den pågældende andelshaver inddrager fælles loftsareal i sin lejlighed for at muliggøre udbygningen. Hvis han gør dette, vil det være normalt at han også skal købe dette areal af foreningen til samme andelsværdi pr. m2 som gælder for alle andre lejligheder. Eventuelt kan der gives en rabat, svarende til hans omkostninger til ombygningen.

Andelsværdien beregnes normalt pr. m2. Da hans lejlighed nu bliver større, vil hans lejlighed også kunne sælges til en højere andelsværdi end de øvrige andele.

Det vil derfor også være normalt, at denne andelshaver skal betale en højere boligafgift, da de fleste andelsboligforeninger fordeler omkostningerne til drift af andelsboligforeningen pr. m2 (boligafgiften).

Af jeres vedtægter vil det fremgå, nøjagtigt hvordan boligafgiften beregnes og hvordan andelsværdien beregnes. Hvis du har behov for hjælp til en sådan tolkning af jeres vedtægter, står jeg gerne til rådighed.

Har du flere eller uddybende spørgsmål, hører jeg gerne fra dig igen.

Med venlig hilsen
Colliers Ejendomsadministration A/S
Carsten Volden
Direktør

Andelsportal.dk
Om forfatteren Andelsportal.dk har siden år 2000 formidlet nyheder, informationer og services til landets andelsboligforeninger. Forskellige forfattere har løbende skrevet artikler og bidraget med viden til andelsportal.dk’s arkiv af nyheder, guides og indlæg.

Flere spørgsmål

Har du et spørgsmål til brevkassen?

Tak.

Vi har modtaget dit spørgsmål. Vores brevkasseredaktører kan desværre ikke besvare alle spørgsmål. Vi kan derfor ikke garantere at dit spørgsmål bliver besvaret og udgivet på hjemmesiden.