Omlægning af lån til nogle andelshaveres fordel
Vi er en lille andelsforening på otte andele, hvor de to stuelejligheder har brugsret til lille have og en terrasse, de selv har bekostet. 1.,2.og 3.sal ønsker nu at lave altaner finansieret ved at omlægge kreditlånet uden det giver huslejeforhøjelse, men også uden nogen godtgørelse af nogen art til stuelejlig- hederne. Kan de det? Det er 3/4 af foreningen, der ønsker det! Har stuelejlighederne nogen mulighed for at modsætte sig det.? (Der er intet herom i vedtægterne)
Efter min opfattelse strider det imod det almindelige lighedsprincip såfremt flertallet vil gennemføre forbedringer af deres boliger i form af altaner for fællesskabets regning.
De pågældende må selv finansiere altanerne.
Det er i sidste ende en domstol som skal træffe afgørelse. Jeg vil derfor tilråde allerede nu at søge advokatbistand.
Med venlig hilsen
Ebbe Gregers Madsenebgm@advokatkompagniet.dk
Advokatkompagniet A/S
Advokataktieselskab
Flere spørgsmål