Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Østjysk Tagbyg ApS

Ødelagt gulv efter katte

Jeg har købt en andelslejlighed hvor jeg har klaget indenfor de pligtige 14 dage over at gulvene er fyldt med dybe ridser efter sælgers to katte, og at der er en ældre vandskade ved toilet. Jeg har sendt billeder med at gulvene og vandskaden til vores administrator som har sendt dem videre til vurderingsdamen. Vurderingsdamen har så givet mig dette svar:

“Det er svært konkret at se hvor billederne er taget – men det er meget tæt på og forstørret op . Der vil altid være slidmærker på gulve i et eller andet omfang. Jeg har ikke skønnet at det havde et omfang der behøvede en behandling den 31. maj 2017.- Jeg medsender foto, som ikke matcher dem køber har taget – Hvad der er sket efterfølgende er svært at vurdere.”
Det er helt korrekt at der er spor fra gammel vandskade i entré. Jeg har nævnt det rapporten, men skønnet at det er en så gammel skade der ikke kan repareres og er hvad man kan forvente og som ofte ses i lejlighederne. Jeg ringer så til vores administrator igen, da det ikke bare er slidmærker, men skader efter sælgers to katte. Administratoren siger til mig at jeg skal ringe til vurderingsdamen og snakke med hende, hvilket jeg så gør. Hun siger til at mig at hun var nød til at se på lejligheden igen, og vi aftaler at hun skal komme på tirsdag og se den igen. Men nu her til morgen har modtaget en mail fra hende hvor der står dette:
“Du har anket over vurderingen og vi talte i telefonen i går om at jeg evt. skulle komme og genbesigtige ejendommen.

Jeg har set billederne igennem endnu engang og revurderet sagen.

Jeg fastholder på den baggrund min tidligere vurdering, at gulvene er i en sådan stand, at der ikke skal ske fradrag i sælgers provenu.”

Så mit spørgsmål er hvad kan jeg gør?

Da vurderingsdamen mener jeg har forstørret billederne og at hun har svært ved at vurder ud fra min billeder og mener at det er slidmærker og ikke skader fra sælgers to katte.

Vores svar fra

Først bør du sikre dig, at det er de samme ”mangler”, som dig og vurderingsdamen taler om. Du kan bede vurderingsdamen om at sende de billeder hun har taget af ”manglerne”. Andelsboligen er sjældent fraflyttet og fuldstændig tom, når den bliver besigtiget af vurderingsdamen. Samtidig kan du tage nogle nye billeder af ”manglerne” og sende dem til administrator og vurderingsdamen.

Er det ikke samme ”mangler” og er der tale om ”mangler”, som vurderingsdamen ikke har haft mulighed for af se på grund af tæpper, møbler eller lignende, så må du bede administrator om af få besigtiget og vurderet den ”nye mangel”. Dette kan dog medføre yderligere omkostninger.

Er der tale om de samme ”mangler”, må man tage udgangspunkt i vurderingsmandens skøn. Er man ikke enig med vurderingsdamens skøn må man tage sagen til domstolene.

Peter Ryaa
Om forfatteren Peter Ryaa er ejendomsmægler/DiplomValuar og indehaver af erhvervsmæglervirksomheden VALUAREN. Peter Ryaa har været i ejendomsbranchen siden år 2000 og beskæftiget sig med salg og vurdering af investeringsejendomme samt vurdering af andelsboligforeninger, herunder vurdering af individuelle forbedringer ved salg af andele. VALUAREN har et samarbejde med ca. 150 andelsboligforeninger.

Flere spørgsmål

Har du et spørgsmål til brevkassen?

Tak.

Vi har modtaget dit spørgsmål. Vores brevkasseredaktører kan desværre ikke besvare alle spørgsmål. Vi kan derfor ikke garantere at dit spørgsmål bliver besvaret og udgivet på hjemmesiden.