Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Energidrift A/S

Ny ejendomsvurdering i forbindelse m salg af andel

I forbindelse med salg af en andel er bestyrelsen stødt ind i et problem med vurdering af andelen. Vores ejendom benytter sig af den offentlige ejendomsvurdering, og har netop modtaget den nye vurdering, hvor vi er gået fra 29,5 mill. til 28 mill.

Hvordan skal vi forholde os vedr. prisfastsættelsen af den andel, der lige nu er ved at blive solgt?

Vores svar fra

Når I som bestyrelse har fået kendskab til fald i den offentlige vurdering skal foreningen snarest muligt sørge for at værdien af andelene fastsættes i overensstemmelse hermed.

Og i forhold til igangværende overdragelser/salg skal der reageres med det samme.

Faldet betyder reelt, at en andelsbolig ikke længere kan handles til den andelskrone, som er vedtaget på den seneste ordinære generalforsamling.

Højesteret har for nylig i et par domme fastslået, at hvis der fremkommer oplysninger om forhold af ”væsentlig negativ betydning” for fastsættelsen af andelens værdi, skal der ved prisfastsættelsen af en andel og bestyrelsens kontrol heraf tages højde herfor, så det sikres, at prisen på overdragelsestidspunktet ikke er højere end, hvad der efter § 5, stk. 1 (maksimalprisbestemmelsen) lovligt kan kræves.

Hvad der er ”væsentlig negativ betydning” er ikke fastlagt i praksis endnu, men et fald fra 29,5 til 28 mio kr. svarende til ca. 6 % vil utvivlsomt være væsentligt.

Det er et vanskeligt område for en bestyrelse, og jeg anbefaler derfor, at I allierer jer med professionel hjælp enten en administrator eller advokat.

ADVODAN Glostrup

Hans Christian Færch
Advokat

Andelsportal.dk
Om forfatteren Andelsportal.dk har siden år 2000 formidlet nyheder, informationer og services til landets andelsboligforeninger. Forskellige forfattere har løbende skrevet artikler og bidraget med viden til andelsportal.dk’s arkiv af nyheder, guides og indlæg.

Flere spørgsmål

Har du et spørgsmål til brevkassen?

Tak.

Vi har modtaget dit spørgsmål. Vores brevkasseredaktører kan desværre ikke besvare alle spørgsmål. Vi kan derfor ikke garantere at dit spørgsmål bliver besvaret og udgivet på hjemmesiden.