Nøgler stjålet fra håndværke
I forbindelse med renovering af bagtrapper i vores forening, blev der udleveret nøgler til en håndværker. Der blev udleveret både hovednøgle og nøgler til 5 lejemål, da dørene skulle males.
Malerfirmaet fik imidlertid indbrud i deres firmabil, hvor de havde efterladt nøglerne. Efterfølgende har det ført til, at foreningen har et samlet erstatningskrav på 27.000 kr. for udskiftning / omstilling af låse. Malerfirmaet forsikring dækker ikke, og det gør foreningens forsikring heller ikke. Foreningen har valgt at tilbageholde beløbet i betalingen, men trues nu med inkasso.
Er malerfirmaet erstatningsansvarlig?
Hej Martin
Malerfirmaet er kun erstatningsansvarlige for foreningens tab, hvis malerfirmaet har udvist uagtsomhed. Svaret afhænger således af om nøglerne var opbevaret på forsvarlig måde. Der findes en række domme vedrørende autoforhandleres mulige erstatningsansvar i tilfælde, hvor tyve stjæler nøgler fra nøglebokse og benytter disse til at stjæle kundernes biler. Dommene viser, at resultatet afhænger af en konkret vurdering af om nøglerne er opbevaret forsvarligt.
Hvis malermesteren har opbevaret nøglerne i en aflåst bil og har placeret nøglerne så de ikke er umiddelbart synlige udefra, er det min vurdering, at malerfirmaet ikke skal erstatte tabet, hvorfor I ikke kan tilbageholde beløbet.
Har du supplerende spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte mig på 30131443.
Mvh Erik Matthiesen
Flere spørgsmål