Nedsivning fra badeværelse
Spørgsmål:
Undertegnede bor i en andelslejlighed på Frederiksberg, hvor andelsforeningen er blevet dømt til at indrette mit badeværelse for nogle år tilbage.
Dette er blevet gjort, men der siver vand ned til underboen, og nu har man bare inddraget mit badeværelse, da man vil gøre regres mod håndværkeren for dårligt arbejde.
Håndværkeren siger at hans arbejde er OK – men hvad gør jeg…
Der er nu gået et halvt år – og jeg mener, at ejendommen må genetablere mig badeværelse, eller gøre det brugbart igen – det er jo ikke min skyld at de slås.
Man siger at man skal sikre beviser – men det kan man kun hvis man bryder gulvet op igen – og det har man ikke gjort – men jeg kan da ikke blive ved med at vente på at få mit badeværelse op at stå.
Hvad siger loven i et sådant tilfælde – jeg mener mit badeværelse skal gøres i stand igen af ejendommen på dennes regning – hvorefter man må anlægge en efterfølgende retssag…
Vi vil anbefale, at du retter henvendelse til en advokat med henblik på, at denne på dine vegne kan tilsikre, at der kommer skred i sagen og at du tillige med advokaten overvejer at rejse sag mod foreningen med henblik på at modtage en reduktion i din boligafgift, idet du ikke har haft den fulde rådighedsret over din lejlighed over en længere periode som følge af skaden.
Med venlig hilsen
ATB
Flere spørgsmål