Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Tømrermester RFA

Nedlæggelse af gæstetoilet

hej. Vi har pr. 1.7 overtaget en 5. sals lejlighed i vores andelsboligforeneing. Vi har søgt bestyrelsen om fuldmagt til en række ændringer og der i blandt om at nedlægge det eksisterende gæstetoilet mhp at inddrage de kvm i et nyt og større køkken. Det har vi fået ubegrundet afslag på. Hvad har vi af muligheder? Kan de nægte det og med hvilke begrundelser? Vi vil ikke fjerne trækkanaler og faldstamme, så efter vores mening, er ændringen ikke til gene for nogen og der vil altid kunne genetableres et toilet. Derudover har vi søgt om at købe et tørreloft der ligger direkte oven på lejligheden mhp at lave soveværelse. Der er en anden 5. sals lejlighed som har fået et tilsvarende projekt godkendt på generalforsamlingen. Vi fik afslag med begrundelse om at loftet tidligere er blevet nægtet frasolgt. Idet vi selv bor lige under det pågældende loft som i øvrigt står tomt og da der er loft og kælderrum til alle, undrer vi os og vil gerne kende vores muligheder for at gå videre med sagen.

Vores svar fra

Det lige skal behandles lige. Kræv en skriftlig redegørelse fra foreningen som kan danne grundlag for jeres advokats stillingtagen til hvilke skridt der skal tages.
I har formentlig krav på at få begge ønsker opfyldt, når henses til beskrivelsen i spørgsmålet, men det kommer an på de konkrete forhold som skal vurderes af en kyndig.

Med venlig hilsen
ADVODAN
Henning Petersen
advokat
ADVODAN | Strandgade 51 | 3000 Helsingør
Tlf: 49 21 21 21 |  Fax: 49 21 58 30
Email: hpe@helsingoer.advodan.dk
ADVODAN – et netværk til forskel

Andelsportal.dk
Om forfatteren Andelsportal.dk har siden år 2000 formidlet nyheder, informationer og services til landets andelsboligforeninger. Forskellige forfattere har løbende skrevet artikler og bidraget med viden til andelsportal.dk’s arkiv af nyheder, guides og indlæg.

Flere spørgsmål

Har du et spørgsmål til brevkassen?

Tak.

Vi har modtaget dit spørgsmål. Vores brevkasseredaktører kan desværre ikke besvare alle spørgsmål. Vi kan derfor ikke garantere at dit spørgsmål bliver besvaret og udgivet på hjemmesiden.