Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Bykærs Anlæg ApS

Mundtlig bekræftelse af køb er den lige så bindende som skriftlig

Jeg har nu i næsten 2 mdr. været i dialog om køb af andelsbolig. er blevet ringet op flere gange om jeg ville købe den til prisen, har sagt ja mundtligt, så sent som i sidste uge sagt ja endnu engang og spurgt om vi nu kunne lave en købsaftale, der blev sagt ja og vi skulle finde en dato hvor vi skulle møde og gå huset efter. Jeg er blevet indstillet af en beboer i foreningen d 5.jan . i lørdags modtager jeg et brev hvori der står. Hvis der er flere indstillinger vil der iflg. vedtægter blive trukket lod. Fristen for indsendelser er d 27.januar. Hvor står jeg nu, jeg har sagt det hus op hvor jeg bor til leje, da jeg jo har haft tæt dialog og mener jo ud fra vores samtaler at det var mig der skulle købe. Jeg mener hvis der kommer flere indstillinger og at jeg taber lodtrækningen. Har ingen sted at bo fra d 1-4-2008. Jeg mener at en mundtlig aftale er ligeså bindende som en skriftlig og der er aldrig blevet nævnt noget om en lodtrækning hvis der er flere indstillinger.

Vores svar fra

Jeg må erkende, at du står i en rigtigt træls situation. Du har indgået en mundtlig aftale, skriver du, og jeg er enig i, at den er lige så bindende som en skriftlig. Blot med den lille krølle på, at det kræver at det kan bevises, dvs i praksis at der er vidner. Har du ikke det, så kan bevisbyrden være overordentlig svær at løfte.

På det foreliggende grundlag ser det ud som om vedtægterne i foreningen kræver lodtrækning hvis der er flere, og du må som udgangspunkt have fat i formanden for foreningen. Det er nemlig foreningen du handler med i sidste ende, og ikke den enkelte beboer. Bestyrelsen skal godkende aftalen, og først når det er sket, bør du opsige dit eget lejemål. Nu er skaden sket, og derfor er det eneste sted du kan rette din vrede mod den du har forhandlet med, der har solgt dig noget uden hjemmel (adkomst). Men igen skal du kunne bevise aftalen. Så indled med en forhandling med foreningens formand.

Venlig hilsen

Henning Julin, advokat
Dir: 96 31 33 25 Mobil: 40 20 24 49
E – mail:  hju@aalborg.advodan.dk  |  www.advodan.dk

Andelsportal.dk
Om forfatteren Andelsportal.dk har siden år 2000 formidlet nyheder, informationer og services til landets andelsboligforeninger. Forskellige forfattere har løbende skrevet artikler og bidraget med viden til andelsportal.dk’s arkiv af nyheder, guides og indlæg.

Flere spørgsmål

Har du et spørgsmål til brevkassen?

Tak.

Vi har modtaget dit spørgsmål. Vores brevkasseredaktører kan desværre ikke besvare alle spørgsmål. Vi kan derfor ikke garantere at dit spørgsmål bliver besvaret og udgivet på hjemmesiden.