Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Arbejdernes Landsbank

Minimumspris for familieoverdragelse?

Ifølge reglerne i min andelsboligforening er det muligt at overdrage en lejlighed til familiemedlemmer. Jeg har nu fået godkendelse fra bestyrelsen til at overdrage min lejlighed til min Mor og vil i den forbindelse spørge om prisen for en sådan overdragelse og hvilken form for aftale der skal laves ved overdragelse. Skal der laves en skriftlig købsaftale, eller er det nok med en overdragelse, som godkendes af foreningen og et ny andelsbevis med min mors navn? Så vidt jeg kan forstå må en andelslejlighed ikke koste mere end den lovligt udregnede andelskrone og godkendte forbedringer. Jeg ønsker imidlertid ikke at tage en for høj pris, så jeg vil gerne vide om der er regler for en mindstepris? Den nuværende andelskrone bygger på en vurdering af ejendommene fra 2007, som ifølge formanden for foreningen er ca 30% højere end have der er realistisk for en vurdering på nuværende tidspunkt. Samtidig er der mange lejligheder til salg, som ikke har kunnet sælges de seneste måneder (mindst 2-3 måneder). Må jeg sælge til min mor til en lavere prise? Feks. til den pris man får hvis man brugte den seneste offentlige vurdering (denne pris er angivet til information i det seneste årsregnskab fra 2007, med de daværende lån etc. i foreningen). Må jeg eventuelt sælge til en lavere pris? Hvor kan jeg få lavet det relevante papirarbejde, hvi noget sådant er nødvendigt, hos en boligadvokat, som så også kan udregne en rimelig/lovlig pris?

Vores svar fra

Der bør udarbejdes en skriftlig købsaftale. Foreningen har måske en standard liggende.

Vedrørende en mindstepris for overdragelsen, kan du rende ind i det problem, at SKAT anser værdien som fastsat for lav. Det vil sige, at modtageren skal beskattes af den modtagne gave og giveren skal afgiftsberigtiges af gaven. Der gælder et bundfradrag for gaver.

Der må godt handles til under andelskronen og det er meget normalt for tiden. Den rigtige pris kan fint tage udgangspunkt i  den seneste offentlige vurdering.

Vedrørende medhjælp til sagen kan jeg henvise til en hvilken som helst advokat. Der kan du få hjælp.

Venlig hilsen

Klaus Falkenberg, advokat
Dir: 96 31 33 29
E-mail: mailto:klfa@aalborg.advodan.dk |  www.advodan.dk

Andelsportal.dk
Om forfatteren Andelsportal.dk har siden år 2000 formidlet nyheder, informationer og services til landets andelsboligforeninger. Forskellige forfattere har løbende skrevet artikler og bidraget med viden til andelsportal.dk’s arkiv af nyheder, guides og indlæg.

Flere spørgsmål

Har du et spørgsmål til brevkassen?

Tak.

Vi har modtaget dit spørgsmål. Vores brevkasseredaktører kan desværre ikke besvare alle spørgsmål. Vi kan derfor ikke garantere at dit spørgsmål bliver besvaret og udgivet på hjemmesiden.