Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Tømrermester RFA

Mangler ihht vurderingsrapport ved salg/køb

Jeg har skrevet tidligere angående nogle ulovlige elinstallationer i en andelslejlighed som jeg overvejer at købe. I denne rapport – foretaget af rådgivende af et dansk ejendomsselskab – er det anført ordret at, “Det skal anføres, at der ikke er “lukket op” for kontrol af skjulte konstruktioner, ligesom der heller ikke er kontrolleret lovligheden af installationer der kræves autoriseret udført”. Endvidere kan jeg læse af rapporten at, “Der er delvis nye el-installationer”. “Der skal opsættes HPFI-relæ”. Der står en masse andre ting – men ovennævnte fangende min opmærksomhed. Konklusionen er i rapporten følgende: “Der bør ske tilbageholdelse til afjælpning af mangler”: kr. 0″. Jeg ved tilfældigvis også af nogle installationerne ikke er foretaget af autoriseret el-installatør. Hvordan stiller jeg mig i denne situation? Jeg syntes lejligheden er interessant, men ved også at det kan blive en kostbar affære hvis der skal installeres nyt el i lejligheden. Jeg undrer mig også over at et ejendomsselskab kan konkludere uden at have foretaget en ordentlig gennemgang. Som de selv skriver jf. ovenstående – “har ikke lukket op for kontrol….”. Kommer jeg selv til at betale for opsætning af nyt HPFI-relæ, samt “lovliggørelse” af el-installationer, blot fordi der er taget forbehold jf. vurderingsrapporten foretaget af ejendomsselskabet? Håber I kan hjælpe mig.

Vores svar fra

Hvis det efter overtagelsen viser sig, at der er skjulte fejl og mangler – herunder ulovlige el-installationer – vil du som udgangspunkt kunne gøre et mangelkrav gældende overfor sælger, hvis du reklamere så snart du har opdaget manglerne.
Hvis ikke HPFI-relæet er lovligt, skal du eller sælger sørge for en lovliggørelse. Ifølge ABFs forbedringskatalog betragtes dette som en forbedring.

Med venlig hilsen
Jacob Linvald
Advokat
DATEA AS
Lyngby Hovedgade 4 · 2800 Kgs. Lyngby
Direkte tlf.: 45260502 · Mobil tlf.: 24431144JAL@datea.dkwww.datea.dk

Andelsportal.dk
Om forfatteren Andelsportal.dk har siden år 2000 formidlet nyheder, informationer og services til landets andelsboligforeninger. Forskellige forfattere har løbende skrevet artikler og bidraget med viden til andelsportal.dk’s arkiv af nyheder, guides og indlæg.

Flere spørgsmål

Har du et spørgsmål til brevkassen?

Tak.

Vi har modtaget dit spørgsmål. Vores brevkasseredaktører kan desværre ikke besvare alle spørgsmål. Vi kan derfor ikke garantere at dit spørgsmål bliver besvaret og udgivet på hjemmesiden.