Mangler bliver ikke lavet…….
Jeg har et spørgsmål, som jeg håber I kan være behjælpelige med.
For 3 mdr. siden købte jeg en andelsbolig. Lejligheden var fin, men
alligevel var der visse mangler som skule udbedres såsom ødelagte fliser
på badevæelse, stikkontakter og andre ting. Jeg har ydermere heller ikke fået navneskilt på dørtelefon, men har fået at vide at jeg godt kan forvente endnu nogle mdr. ventetid. Altså ca. 5 mdr. i alt!
7 dage efter køb afleverede jeg en skriftlig mangelliste på disse ting
til bestyrelsen, men jeg har endnu ikke hørt noget.
Der er gået tre mdr. og intet lader til at jeg vil høre fra dem, også selvom
jeg sidenhen har kontaktet bestyrelsen utallige gange.
Kan det være rigtigt at de kan blive ved med at trække dette ud, og ikke
vil betale for de mangler som er i lejligheden?
Er der nogle regler for for lang tid en bestyelse kan trække sagen ud?
Jeg håber på Jeres svar hurtigst muligt.
Med venlig hilsen
Allan Spuur
Herved svar:
Det virker som om din overdragelsesproces er gået i stå. Det lyder ydermere som om, at du har gjort alt korrekt ved blandt andet din aflevering af mangellisten til bestyrelsen indenfor 14 dage og din
efterfølgende opfølgning på sagen. Jeg tror, at det bedste for dig vil
være at invitere dig selv til det næste bestyrelsesmøde for at gennemgå
dit køb og dine udeståender. Hvis bestyrelsen stadig ikke vil bringe
sagen til en afslutning, vil vores råd være, at du allierer dig med
professionel rådgivning for at få tvunget en løsning på plads.
Flere spørgsmål