Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Tømrermester RFA

Manglende salg

Min far som er kommet på plejehjem har en andelsbolig som i snart et år uden held har været til salg. Min far betaler godt 7000 pr. måned til foreningen incl. forbrug selvom boligen står tom. Dette har han selvsagt ikke råd til i længden. Hvad gør vi. Kan vi standse betalingen Melde ham ud af foreningen eller hvad skal vi gøre.

Vores svar fra

Hvis din far lader være med at betale boligafgiften, tvinges andelsboligforeningen til at gøre noget. Foreningen kan ekskludere din far og sælge andelen til anden side. Det vil medføre, at din far ikke får del i andelens værdi. Men har andelen en værdi, når I forgæves har prøvet at sælge gennem et år?

Det kan være, at I kan tale med bestyrelsen om, hvad I skal gøre. Det kan være, at foreningen vil acceptere, at der ikke betales boligafgift (det manglende beløb modregnes under alle omstændigheder ved salg). Det kan også tænkes, at særlige forhold gør, at det kan forventes lettere at sælge andelen på et senere tidspunkt (det kan f.eks. være omlægning af lån, der giver lavere ydelse).

Endelig kan det være en løsning, hvis der i familie- og vennekredsen kan findes en, der kan bo i andelsboligen, mens I venter på bedre tider. Dette vil dog forudsætte, at foreningen vil acceptere en sådan løsning.

Venlig hilsen
Advokat Per Nielsen (H)
Direkte tlf. 96 31 33 60
E-mail: pern@advodan.dk | www.advodan.dk

Andelsportal.dk
Om forfatteren Andelsportal.dk har siden år 2000 formidlet nyheder, informationer og services til landets andelsboligforeninger. Forskellige forfattere har løbende skrevet artikler og bidraget med viden til andelsportal.dk’s arkiv af nyheder, guides og indlæg.

Flere spørgsmål

Har du et spørgsmål til brevkassen?

Tak.

Vi har modtaget dit spørgsmål. Vores brevkasseredaktører kan desværre ikke besvare alle spørgsmål. Vi kan derfor ikke garantere at dit spørgsmål bliver besvaret og udgivet på hjemmesiden.