Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Tømrermester RFA

Manglende opgørelse af salg efter eksklusion

Er blevet eskluderet af andelsforening da jeg pga. opstået kronisk sygdom desværre ikke var i stand til at betale boligafgift i 2 måneder. Andelen var sat til salg til andelspålydende 447.000 kr. på det tidspunkt.
Andelen har efterfølgende antaget en ny og meget dyrere ejendomsmægler. De har nu, uden at få bankens accept (Der skyldes 400.000 i andelen) solgt andelen til 198.000.
Jeg blev ringet op i starten af august 2011, at de skulle have mit andelsbevis samt et kontonr hvorpå de kunne indsætte overskud fra salg. Det er det sidste jeg har hørt fra foreningen. Jeg ved at andelen er solgt og overtaget pr. 1. september 2011.
Der findes et ejerpant i andelen. Hvor står jeg nu? Jeg har ikke fået en opgørelse over salget. Har de lov til at udbetale overskud til banken og ikke til min konto. Jeg vil gerne selv udrede min gæld. Hvad gør jeg i forhold til at andelen er solgt med det store tab.

Vores svar fra

Det normale er, at andelsboligforenings vedtægt indeholder regler, der gør det muligt for andelsboligforeningen at tvangssælge din lejlighed, hvis du måtte blive ekskluderet.

Hvis salget ikke er sket gennem fogedretten (på tvangsauktionsvilkår) har foreningen ikke mulighed for at finde en køber, der vil give 198.000, medmindre din bank som panthaver (for kr. 400.000) giver dens samtykke til at ”nøjes med” denne lavere købesum og samtidigt aflyse pantet.

Hvis din bank således har fået pant i din andel, skal foreningen/administrator først afregne med din bank som panthaver. Foreningen har ikke ret til blot at udbetale købesummen til dig, når der er tinglyst pant.

Du vil først kunne få en eventuel friværdi i hånden, når eventuelle restancer til andelsboligforeningen er betalt, og når banken havde fået dens fulde andel.

Hvis du ender tilbage med en større udækket bankgæld grundet tvangssalget, vil gælden blot få karakter af et normalt banklån uden nogen pantesikkerhed for banken. Du burde kunne få en endelig opgørelsen over, hvordan købesummen er anvendt ved at henvende dig til foreningen eller administrator.

ADVODAN Glostrup

Hans Christian Færch
Advokat
ADVODAN | Glostrup Torv 6-10 | 2600 Glostrup
Tlf: 46 14 50 00 | Dir: 46 14 50 20 | Fax: 43 43 00 72

Andelsportal.dk
Om forfatteren Andelsportal.dk har siden år 2000 formidlet nyheder, informationer og services til landets andelsboligforeninger. Forskellige forfattere har løbende skrevet artikler og bidraget med viden til andelsportal.dk’s arkiv af nyheder, guides og indlæg.

Flere spørgsmål

Har du et spørgsmål til brevkassen?

Tak.

Vi har modtaget dit spørgsmål. Vores brevkasseredaktører kan desværre ikke besvare alle spørgsmål. Vi kan derfor ikke garantere at dit spørgsmål bliver besvaret og udgivet på hjemmesiden.