Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Rohde & Hansen Ejendomsservice ApS

Manglende bestyrelse

Spørgsmål: Vi er en lille andelsboligforening med 14 lejligheder. Vi har igennem længere tid haft meget svært ved at stille en bestyrelse, til trods for vedtægtsændringer med nedregulering af antallet af medlemmer. Hvis vi ikke kan danne en bestyrelse, går jeg ud fra at man må nedlægge foreningen, eller? Hvilke økonomiske konsekvenser vil det medføre? Hvilke muligheder er der for at beholde/købe sin egen lejlighed?

Vores svar fra

Jeres problem med manglende interesse for bestyrelsesarbejdet er desværre ikke længere så ukendt, som det tidligere var tilfældet.
 
Som administrator af mange andelsboligforeninger oplever vi jævnligt, at det kan være vanskeligt at få valgt en bestyrelse i overensstemmelse med vedtægtens regler herom.
 
Du har ret – såfremt der ikke kan vælges en bestyrelse efter vedtægtens regler, kan det i yderste konsekvens betyde, at man må sælge foreningens ejendom til en investor og foretage likvidation af foreningen.
 
Hvis du med udtrykket “at købe sin egen lejlighed” mener, at ejendommen skulle udstykkes til ejerlejligheder, kan dette ikke lade sig gøre, med mindre ejendommen er taget i brug senere end 1966 – og selv da er det ikke helt så let, da ejerlejlighedsloven som udgangspunkt ikke gælder for andelsboligforeninger.
 
Principielt vil man altid kunne beholde sin egen lejlighed og fortsætte som lejer, hvis ejendommen på den ene eller anden måde bliver solgt.
 
Med venlig hilsen
 
Tom Petersen
Administrationschef
 
DATEA A/S

Andelsportal.dk
Om forfatteren Andelsportal.dk har siden år 2000 formidlet nyheder, informationer og services til landets andelsboligforeninger. Forskellige forfattere har løbende skrevet artikler og bidraget med viden til andelsportal.dk’s arkiv af nyheder, guides og indlæg.

Flere spørgsmål

Har du et spørgsmål til brevkassen?

Tak.

Vi har modtaget dit spørgsmål. Vores brevkasseredaktører kan desværre ikke besvare alle spørgsmål. Vi kan derfor ikke garantere at dit spørgsmål bliver besvaret og udgivet på hjemmesiden.