Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Bykærs Anlæg ApS

Mangelliste på lejligheden/salg af dødsbo

I forbindelse med min mors død er lejligheden på Forhåbningsholms Alle 14 sat til salg. Min mor og hendes mand overtog lejligheden i 1985. Ved overtagelsen var der taget forbedringer med på nedsænkning af loft og isolering af vægge. Loftet er sænket ca. 20 cm. og isoleret med rockwool og væggene er isoleret med rockwool og dækket med plader som var op i tiden den gang. Andelsboligforeningen har godkendt dette ved salg i 1985, men ved vurderingen i dag er dette blevet erklæret ulovligt. Lofter og vægbeklædning skal nedtages og stuk retableres. Hvordan kan andelsboligforeningen godkende dette i 1985 og medtage det som en forbedring ved salget og nu hvor den skal sælges igen? Administrator påstår vi skal gå til den tidligere andelshaver med kravet kan det være rigtigt? Det skal nævnes der ligger byggetilladelser samt ibrugtagningstilladelse i min mors efterladte papirer. Vi har nu krævet en ny gennemgang af lejligheden er der en hos jer der kan være behjælpelige hermed?? 

Vores svar fra

Formentlig har bestyrelsen for andelsboligforeningen i 1985 ikke været opmærksom på problemstillingen omkring nedsænkede loft med isolering m.m.
Der nævnes intet om hvad byggetilladelsen eller ibrugtilladelsen vedrører. Det forudsættes derfor, at der er tale om en ulovligt forhold, som andelsboligforeningen kan kræve retableret.

Det er korrekt som anført af administrator, at den tidligere andelshaver hæfter, men formentlig er et eventuelt krav forældet.

Der er ingen herfra, der deltager ved gennemgangen af lejligheden.

Med venlig hilsen

H.H. de Lichtenberg

Med venlig hilsen
ADVODAN Næstved

Andelsportal.dk
Om forfatteren Andelsportal.dk har siden år 2000 formidlet nyheder, informationer og services til landets andelsboligforeninger. Forskellige forfattere har løbende skrevet artikler og bidraget med viden til andelsportal.dk’s arkiv af nyheder, guides og indlæg.

Flere spørgsmål

Har du et spørgsmål til brevkassen?

Tak.

Vi har modtaget dit spørgsmål. Vores brevkasseredaktører kan desværre ikke besvare alle spørgsmål. Vi kan derfor ikke garantere at dit spørgsmål bliver besvaret og udgivet på hjemmesiden.