Må man bruge privat opmåler?
Må man juridisk bruge en privat opmåler. Og må man beregne huslejen ud fra en privat opmåler, bestyrelsen har haft en privat opmåler ude (han har dog ikke været i nogle andele) men har fundet ud af på papiret at 2/3 af beboerne havde flere km2 end de troede påstår de og derfor vil de ændre huslejen.
Ifølge standardvedtægten kan generalforsamlingen foretage regulering af andelene, således at det indbyrdes forhold mellem andelene kommer til at svare til boligernes lejeværdi.
Ifølge standardvedtægten fastsættes det indbyrdes forhold mellem boligafgiftens størrelse for de enkelte boliger endvidere således, at fordelingen sker i samme forhold som andelshavernes andel.
Normalvis foretages selve opmålingen af landinspektør, der fastsætter størrelsen i overensstemmelse med en bekendtgørelse om beregning af aralet af boliger og erhvervslokaler.
Hvorvidt foreningen kan ændre boligafgiftsfordelingen på grundlag af en ny opmåling afhænger dog helt af indholdet af jeres vedtægter, som du derfor bør se nærmere på.
Med venlig hilsen
Jacob Linvald
Advokat
DATEA AS
Lyngby Hovedgade 4 · 2800 Kgs. Lyngby
www.datea.dk
Flere spørgsmål