Loftsrum
Min kæreste og jeg har købt loftet over vores andelslejlighed så vi kan indrage arealet i vores eksisterende lejlighed. I den forbindelse er der indgået en aftale mellem andelsboligforeningen og os. Det er foreningens administrator der har stået for udarbejdelsen af kontrakten. I den forbindelse har vi 2 spørgsmål til jer. I kontrakten står der ikke hvem der skal betale for opmålingen af loftarealet så det eksagte antal m2 kan bestemmes og dermed købsprisen for arealet. Vi mener det er andelsboligforeningen men administratoren mener det er os som andelshavere der skal betale. Kan I fortælle os hvem som skal betale? Det andet spørgsmål er, at i forbindelse med at vi overtager loftet, så skal der etableres nye pulterrum på loftet. I kontrakten står der, at andelsboligforeningen dækker omkostningerne til etablering af nye pulterrum i kælderen, men der står ikke noget hvem som skal betale for de nye rum på loftet. Her er der også ueninghed om hvem som skal betale. Jeg håber I kan hjælpe og vi ser frem til at høre jeres svar. Med venlig hilsen Steen Jørgensen
Foreningsnavn: A/B Nifa
Navn: Steen Jørgensen
Kære Steen Jørgensen
Da jeg ikke er bekendt med beslutningen hvorefter arealet sælges har jeg svært ved at svare. Normalt er beslutningen den at det ikke må koste foreningen noget at loftsarealet tillægges de øverste lejligheder, dette betyder at alle omkostninger påhviler den andelshaver der ønsker at udvide sin lejlighed.
Håber du kan bruge svaret.
Med venlig hilsen
Anette Dyhl
Administrationschef
DATEA AS
Lyngby Hovedgade 4 · 2800 Kgs. Lyngby
Direkte tlf.: 45260214
Mobiltlf.: 25276955
ady@datea.dk
www.datea.dk
Flere spørgsmål