Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Tømrermester RFA

Loftsrum til ny etage

Jeg er igang med at få solgt min andel til en part, som har stor interesse i at bygge en ekstra etage ovenpå, da der er tørreloft over vores lejlighed. Da vi bor på 4. sal, skulle det juridisk ikke være muligt at sælge tørreloft/loftsrum som lejligheder (hvis de altså laves om), med mindre der bygges elevator i ejendommen. Derfor vil det være meget oplagt at sælge loftet til de beboere på 4. sal som er interesserede, så andelsforeningen kan få en tiltrængt indtægt, og måske undgå (eller kraftigt reducere) en evt. stigning i boligafgiften i forbindelse med renoveringen af taget. Vores interesserede køber, er villig til at betale et engangsbeløb for loftsrummet, uden nogen form for ekstra stigning af boligafgiften. Lad os sige at køber er interesseret i at give mere end loftet i reglen er værd, men så uden at den mdl. afgift stiger. Er dette for det første muligt? Hvis ja, hvordan fungerer dette? Vi skal have renoveret taget indenfor nærmeste fremtid, men pga af den nuværende økonomiske situation vil foreningen gerne vente med dette. Det vil være smart at gøre samtidig med at vores potentielle køber bygger op. Det skulle gerne være billigere på denne måde kan jeg forstå. Vores køber har heller ikke noget imod at vente nogle år med at få bygget ovenpå, men han vil gerne have garanti for at have retten til det, når tiden kommer til at renovere taget. Kan man lave sådan en aftale, hvor at pris bliver fastsat og boligafgiften fastbliver på samme niveau, som de andre andele pr m2 ved salg af loft til den tid, hvor taget skal renoveres? Jeg ved godt, at det sikkert er noget jeg skal tage med besyrelsen, men da det er en forholdsvis nystiftet andelsforening, kender de ikke reglerne til fulde og jeg ved ikke om det er noget der juridisk er muligt. Jeg er også villig til at høre forslag til, hvordan det ellers kan gøres. Jeg håber selvfølgelig, at dette er muligt, da vi efter at have haft lejligheden på markedet i et år, endelig vil kunne få den solgt. I må endelig vende tilbage med uddybende spørgsmål eller forståelsesspørgsmål, så I kan give mig den bedst mulige rådgivning.

Vores svar fra

Foreningen må beslutte sig til hvoredan man vil gribe sagen an. Det mest almindelige er,  at man aftaler en pris for m2 og derefter en faktor som skal tælle med i boligydelsen, når de nævnte m2 er inddraget i lejligheden og klar til at blive taget i brug. Hvis det kun er loftslokaler tæller de ofte kun som halvdelen m2-mæssigt.

Husk at betinge tilladelse fra A/B’s side af byggetilladelse.

Det er normalt en generalforsamlingsanliggende at få lov at købe areal af A/B, hvis ikke der er faste retningslinier.

Der er ingen problemer i at indgå aftalen før projektet realiseres.

Med venlig hilsen

Thomas Damsholt, advokat (H)

Rabenhorst & Thorlacius A/S
ADVODAN – Lyngby
Toftebæksvej 2
2800 Kgs. Lyngby
Telefon: +45 45 88 05 55
Telefax: +45 45 88 51 81

Andelsportal.dk
Om forfatteren Andelsportal.dk har siden år 2000 formidlet nyheder, informationer og services til landets andelsboligforeninger. Forskellige forfattere har løbende skrevet artikler og bidraget med viden til andelsportal.dk’s arkiv af nyheder, guides og indlæg.

Flere spørgsmål

Har du et spørgsmål til brevkassen?

Tak.

Vi har modtaget dit spørgsmål. Vores brevkasseredaktører kan desværre ikke besvare alle spørgsmål. Vi kan derfor ikke garantere at dit spørgsmål bliver besvaret og udgivet på hjemmesiden.