Loftrum/tørrerum
Spørgsmål: Hej. Jeg bor i en 4 sals lejlighed og over min stue ligger mit loftrum og det tidligere tørreloft som jeg har fået lov at overtage på en generalforsamling i 2003. Nu kunne jeg godt tænkke mig at få lavet en trappe op og lave loftrummet/tørrerummet om til beboelse . Men hvordan er det lige reglerne er ? Og hvad kræver det af tilladelser + ikke minst hvor henvender jeg mig? Mange spørsmål, håber i kan svare. Venligst Lotte
For det første skal du både spørge boligforeningen og kommunen. Der skal udarbejdes tegninger af facader og tag både til gade og gård, indretningsplaner og beregninger for de konstruktive ændringer, som du foretager.
Herudover skal det undersøges om både etageadskillelse og bærende vægge i ejendommen kan optage de øgede belastninger, og om fundamenterne kan bære den øgede belastning. Endelig skal forsyningsforholdene af i hvert tilfælde varme og el undersøges, og hvis du skal have køkken eller bad på loftsetagen, skal vand og afløb ligeledes undersøges.
Vi vil anbefale, at du søger professionel bistand hos en rådgivende ingeniør, inden du går i gang med et projekt af denne art.
_____________________________
Med venlig hilsen
Flemming Eibye
Eibye & Holmsgaard ApS
Tlf.: 3297 0107 / Fax: 3297 0137
E-mail: fei@eibyeogholmsgaard.dk
www.eibyeogholmsgaard.dk
Flere spørgsmål