Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Østjysk Tagbyg ApS

Kan vi omlægge andelsboligforeningens lån uden at indkalde til en generalforsamling?

Jeg sidder i bestyrelsen i en andelsboligforening, hvor vi inden længe vil omlægge vores lån, fordi vi kan få en mere fordelagtig rente og samtidig begynde at afdrage på lånet. Skal vi indkalde til en generalforsamling for at vi kan omlægge lånet eller må vi godt træffe beslutningen uden om generalforsamlingen?

Vores svar fra

Hej
Bestyrelsens bemyndigelse til låneomlægning af jeres lån afhænger enten af bemyndigelse til omlægning i jeres seneste generalforsamlingsreferater, eller af bemyndigelsen i jeres vedtægter. Vedtægternes formuleringer vedr. dette kan være forskellige.
Som oftest skal dette vedtages på en generalforsamling, som er foreningens øverste instans.

Nogle vedtægter er udformet, så bestyrelsen frit kan omlægge lån, i andre er der begrænsninger i form at kun omlægning til lavere rente og ca. samme restløbetid, og i andre vedtægter igen kræves jeres administrators samtykke til at gennemføre bestyrelsens låneomlægning.

Vi anbefaler som udgangspunkt, at generalforsamlingen tages med på råd ifm. en låneomlægning, specielt som i jeres tilfælde, hvor afdragsprofilen også ændres. En sådan bemyndigelse kender jeres forening således godt til og har godkendt den, og I følger således alene jeres mandat.

Kristian Balleby
Om forfatteren Kristian Balleby er kundedirektør i Danske Bank/Realkredit Danmark og har siden 2013 haft det daglige ansvar for en specialistenhed på 16 personer, som alene beskæftiger sig med daglig økonomi, rådgivning og finansiering af ejer- og andelsboligforeninger, herunder rådgivning om optagelse af byggelån, fælleslån, realkreditlån samt omlægning af realkreditlån. Teamet af specialister er især optaget af at hjælpe, afdække og rådgive om foreningernes risici i byggeperioder samt hvordan finansieringen kan imødekomme en række af de sårbarheder som er til stede i alle foreninger. Han har siden 1990 beskæftiget sig med boligfinansiering, herunder også rådgivning og finansiering af private kunders køb af andelsboliger.

Flere spørgsmål

Har du et spørgsmål til brevkassen?

Tak.

Vi har modtaget dit spørgsmål. Vores brevkasseredaktører kan desværre ikke besvare alle spørgsmål. Vi kan derfor ikke garantere at dit spørgsmål bliver besvaret og udgivet på hjemmesiden.