Konvertering af Andelsbolig
Spørgsmål: Hejsa. Vi har lige modtaget et tilbud fra Andelsboligforeningens advokat om at konvertere vores Andelssbolig til en Ejerlejlighed. Der er også en købsopstilling, hvor der er udregnet en samlet årlig brutto-udgift – i den er der inkluderet ydelse til nuværende kredit-foreningslån, ejendomsskat og fællesbidrag. Lejlighedens netto-købesum er langt mindre and markedsværdien, så jeg er lidt uvidende om hvordan dette hænger sammen. Købsopstillingen indefatter også en brutto-købesum, som er langt højere end netto-købesummen, men det er beskrevet at man kan overtage den som ejerlejlighed skattefrit. Enhver hjælp eller beskrivelse om hvordan dette kan lade sig gøre vil være en stor hjælp. Mvh, Michael
I bør nok få hjælp fra en valuar eller kyndig advokat til dels at vurdere ejendommens værdi i fri handel, dels muligheden for at opdele ejendommen i ejerlejligheder.
I skal passe på at i ikke bliver snydt på prisen. Det kan dreje sig om mange mange penge for den enkelte. I kunne gå flere sammen om at få en uvildig rådgivning.
Et muligt alternativ kunne være at sætte andelskronen til en værdi der modsvarer værdien af ejendommen i fri handel. Ved salg af en andel vil den enkelte herefter få det samme provenu som hvis det var en ejerlejlighed der blev solgt.
Med venlig hilsen
ADVODAN
Henning Petersen
advokat
ADVODAN | Strandgade 51 | 3000 Helsingør
Tlf: 49 21 21 21 | Fax: 49 21 58 30
Email: hpe@helsingoer.advodan.dk
ADVODAN – et netværk til forskel
Flere spørgsmål