Køb til istandsættelse
Jeg bor i en forening hvor der er en lejlighed i dårlig stand til salg et godt stykke under vurderingen. Vil det være lovligt at jeg køber den for at sætte den i stand for så senere at sælge den igen. Er der regler for hvor længe man skal bebo en lejlighed før den må videresælges f.eks. af hensyn til beskatning af fortjeneste. Det kan vel f.eks. gøres ved at jeg fraflytter lejligheden som jeg ejer med min kone og hun bliver boende mens jeg bor i den anden lejlighed og sætter den i stand til salget. Men jeg er i tvivl om det er lovligt at gøre noget lignende
Skattefriheden forudsætter at du flytter ind og bebor din ny andelslejlighed, hvilket indebærer at du enten tager din kone med dig og sælger din nuværende andel eller at du ophæver samlivet med din kone , indleder skilsmisse eller separations forhandlinger, således at du kan bevise overfor SKAT at du rent faktisk beboede lejligheden og at baggrunden var separation/samlivsophævelse. Du skal bruge el og vand og varme i den ny bolig, som dokumentation for at du har boet der. Du og din kone har naturligvis lov til igen at finde sammen og derefter beslutte at den ene andelsbolig skal sælges…
Med venlig hilsen
ADVODAN
Henning Petersen
advokat
ADVODAN | Strandgade 51 | 3000 Helsingør
Tlf: 49 21 21 21 | Fax: 49 21 58 30
Email: hpe@helsingoer.advodan.dk
ADVODAN – et netværk til forskel
Flere spørgsmål