Køb af ubrugt tørreloft
Findes der nogle regler for hvilken pris man skal give for ubrugte m2 på loftet? Rummet er et fælles tørreloft som ikke er i brug, og som er uden nogen installationer. Kan det stemme at vi skal give fuld andelskronepris for et rum der skal totalrenoveres? Hvis vi kun køber brugsretten til rummet, skal vi kun give halv pris. Men er det ikke rigtig forstået at dette vil være et mere usikkert alternativ økonomisk?
Der findes ingen regler og det er derfor som udgangspunkt et spørgsmål om, hvad der kan opnås enighed om mellem foreningen og andelshaveren. Jeg vil anbefale en løsning, hvorefter foreningen bekoster opførelsen af rårummet og andelshaveren bekoster resten, der så behandles som forbedring, idet andelshaveren betaler fuld andelskrone og boligafgift.
Under alle omstændigheder vil jeg anbefale, at der bliver overensstemmelse mellem andelsværdien og boligafgiften, så der ikke med årene kommer til at ske en skævvridning.
Med venlig hilsen
Jacob Linvald
Advokat
DATEA AS
Lyngby Hovedgade 4 · 2800 Kgs. Lyngby
Direkte tlf.: 45260502 · Mobil tlf.: 24431144JAL@datea.dkwww.datea.dk
Flere spørgsmål