Klagemuligheder – syns-og skønsmand
Er det muligt at klage over en syns- og skønsmands vurdering af vores andelslejlighed? Hvis ja, hvor skal man så rette den klage? Vi mener, at der i forbindelse med vores salg af en andelslejlighed og købet af en anden i samme andelsboligforening, er sket en meget stram eller ligefrem fejlagtig vurdering af antal kvadratmeter, som en ekstraordinær genopretning er foretaget på i forbindelse med den lejlighed vi sælger sammenlignet med den, vi køber. Hvad har man mulighed for at gøre indsigelser i forhold til, når man køber en andelsbolig? Vi har haft en indsigelsesperiode på 14 dage, men syns- og skønsmanden vil afvise alle vore indsigelser med henvisning til, at vi har overtaget lejligheden som beset. På forhånd tak. Med venlig hilsen Nanette
Kære Nanette
I foreningens vedtægter finder du de muligheder der er for at klage, hovedreglen er du kan klage over den vurdering der er lavet i forbindelse med dit salg, men må acceptere den vurdering der ligger på den du køber. Såfremt du er uening med synsmanden skal henvendelse ske til bestyrelsen.
Håber dette kan hjælpe.
Med venlig hilsen
Anette Dyhl
Administrationschef
DATEA AS
Lyngby Hovedgade 4 · 2800 Kgs. Lyngby
Direkte tlf.: 45260214
Mobiltlf.: 25276955
ady@datea.dk
www.datea.dk
Flere spørgsmål