Klage over tidligere vurderingsrapport
Hej,
Vi står og skal til at sælge vores andelslejlighed, som vi har boet i de sidste 4 år. Vi har nu fået en vurderingsrapport og 2/3 af fradragene er for fejl/mangler som var der ved indflytning i 2013 og som ikke var påpeget i den tidligere vurderingsrapport. Det er samme firma, som i sin tid lavede den gamle rapport, som nu også har lavet den nye – de har bare fusioneret med et andet selskab og går derfor under et andet navn.
Fx er det blevet påpeget at vores badeværelse ikke lever op til bygningsreglementet om fugt og holdbarhed, da der er synlige mursten (Lidt af en murstensvæg med vådrumsmaling på). Dette står som da vi overtog det for 4 år siden. Det er også blevet påpeget at der i loftet er 2 revner, som også var der ved indflytning, men ikke nævnt i rapporten. Vi skal også udskifte låsen på køkkendøren, da den er “ulovlig” og igen, så er det den samme lås som der var da vi overtog den.
Kan det være rigtigt at vi intet kan gøre nu her 4 år efter, hvor det viser sig at den tidligere vurderingsrapport var decideret mangelfuld? Det resulterer i at vi skal lave et fradrag på 20.000 kr. og hvor er det bare ærgerligt altså!
Louise
Flere spørgsmål