Klage over støjende adfærd med mere
Jeg henvender mig til jer da jeg er havnet i en mærkelig situation som jeg ikke ved hvordan jeg skal forholde mig til. Situationen er at jeg for ca. 1 år siden fik en ny nabo, som efterfølgende har henvendt sig personligt til mig med klage over hun kan høre mig snorke samt se tv om natten – dette er meget generende for hende da hun sover let. Det er helt korrekt jeg ofte ser tv i mit soveværelse som ligger lige op til hendes, samt jeg kan have tendens til snorken. Jeg har efterfølgende haft skruet mit tv ned til minimum ud fra jeg dog stadig skal kunne høre det (volumen 6-7 ud af 100) og nej jeg har ikke dårlig hørelse eller lignende 🙂 Dette har åbenbart ikke været tilstrækkeligt og for nylig hørte jeg fra andre på ejendommen at hun mente jeg generede hende bevidst og hun ville sende en skriftlig klage, samt inviterede dem op i sin lejlighed for at høre støjen – det skal siges at det er en gammel ejendom fra 1930 som er meget lydt – jeg kan høre min overbo gå på toilettet om natten, når deres vaskemaskine kører og andre “sjove” nattelige lyde 😀 men sådan er det jo en gammel ejendom – nu har jeg dags dato modtaget en skriftlig anmodning hvori det fremgår at jeg spiller højt til langt ud på natten???? Okay den var ny og jeg har en støjende adfærd – den var også ny!!! Administrator og bestyrelse skriver de er oplyst at jeg flere gange er blevet kontaktet uden held, hvilket jo sådan set er korrekt, men kun af min ny nabo og ikke af andre hverken personligt eller skriftligt…. I brevet fra administrator fremgår det desuden at: “Jeg skal gøre Dem opmærksom på at gentagelser med efterfølgende klager kan medføre, at bestyrelsen ekskluderer Dem af foreningen”. Nåååh jeg det er jeg da helt klar over kan ske i særligt slemme tilfælde, men det er første gang de henvender sig til mig, og de udbeder sig ikke min forklaring, men forholder sig kun til den modtagne klage, som jeg ikke engang har set. Hvad gør jeg nu, for i mine øjne kan jeg jo dårligt gøre mere. Jeg har dog overvejet at foreslå bestyrelsen/administrator at opsætte en decibel måler for støjen fra mit tv kan umuligt overtræde nogen lovlige grænser for det rimelige – desuden er det normalt en administrator sender et sådan brev med diverse anklager uden at høre begge parter først? Jeg er noget rystet over denne fremgangsmåde samt at dette nok nærmere er en “nabostrid” end en egentlig klage over støjende adfærd – hvordan ligger det med bevisbyrden? Hvis der skulle komme så meget støj fra min lejlighed, bør man vel kontakte politiet eller en fra bestyrelsen som ved selvsyn kan konstaterer støjkildens lokation, hvilket jeg med sikkerhed i forhold til støjende adfærd og spille høj musik ikke kommer fra min lejlighed. Jeg er noget urolig over om man bare kan ekskluderes på baggrund af beboerklager eller om der ikke skal håndfaste beviser til for det rent faktisk er mig som udøver den påståede støj og det ligger udover det rimelig i forhold til vedtægterne (de fastslår at støj efter kl. 23 ikke er tilladt)?
Du skal omgående skriftlig skrive til administrator og imødegå beskyldningerne som er urigtige i.f.t. dine oplysninger i sagen.
Beskriv forholdene som du gør det i denne mail.
Jeg kan ikke se du er i risiko for at blive ekskluderet.
Med venlig hilsen
Thomas Damsholt, advokat (H)
Rabenhorst & Thorlacius A/S
ADVODAN – Lyngby
Toftebæksvej 2
2800 Kgs. Lyngby
Flere spørgsmål