Kan man lave en ejerbolig til en andelsbolig?
Jeg har en drøm om at købe et byggeforeningshus i København og lave en form for andelskollektiv, hvor man opdelte huset i tre boliger. Min bankrådgiver var skeptisk men indrømmede, at han ikke vidste noget om det, så derfor henvender jeg mig til jer. Altså: Ved i om det er muligt at lave en andelsforening i en ejerbolig, og i så fald: hvordan gør man…?
En andelsboligforening forudsætter normalt at der er flere lejligheder hvor de enkelte andelstagere har en eksklusiv råderet til en bestemt lejlighed/andelsbolig. Hvis det er et enfamiliehus med en bbr registreret bolig er betingelsen for oprettelse af en andelsboligforening ikke opfyldt.
I kan oprette et sameje til en enkelt ejerbolig, hvor en samejekontrakt regulerer de indbyrdes gældende regler, hæftelse, opsigelsesadgang for den enkelte mv.
Hertil kræves så ubetinget hjælp fra en kyndig advokat, som i den konkrete sag endvidere skal undersøge om der er offentlige regler eller privatretlige servitutter
eller lignende, der forhindrer at et sameje erhverver ejendommen, som du ønsker at købe.
Advodan bistår gerne.
Med venlig hilsen
ADVODAN
Henning Petersen
advokat
ADVODAN | Strandgade 51 | 3000 Helsingør
Tlf: 49 21 21 21 | Fax: 49 21 58 30
Email: hpe@helsingoer.advodan.dk
ADVODAN – et netværk til forskel
Flere spørgsmål