Internetforbindelse/TELEFONFORBINDELSE
Det drejer sig om tvungen internetforbindelse, forstået på den måde, at medlemmerne absolut skal betale til et indlagt privatfirmas internetadgang. Det specielle er, at det ikke har været der, da undertegnede og flere andre i ejendommen, flyttede ind som lejere og heller ikke da ejendommen gik over til at være andelsboligforening? Samtidig kan – eftr min mening – foreningen ikke kræve, at medlemmerne skal være tvunget til at betale udgifter og anskaffelsesomkostninger til dette system, men selv kan vælge, hvilken udbyder, de vil have i lighed med mobiltelefonudbyder. Der er ikke nogen antenneforening i ejendommen. Når man, som jeg, har haft internetforbindelse siden før foreningen fik indlagt internetforbindelse, så ser jeg ingen grund til at skifte og være tvunget til at have den udbyder, som bestyrelsen/foreningen har valgt OG DERMED VÆRE TVANGSINDLAGT TIL AT BETALE TIL UDGIFTER HERTIL. jEG MENER, AT DET ER ET PRIVAT ANLIGGENDE, OM MAN VIL HAVE TELEFON/INTERNETFORBINDELSE ELLER EJ, LIGE SOM DET ER ET PRIVAT ANLIGGEHNDE OM MAN VIL HAVE GASTILSLUTNING ELLER FÅ TAGET GASMÅLEREN NED OG DERVED SPARE PENGE TIL LEJE HERAF. MED VENLIG HILSEN KITTY CHRISTENSEN.
Efter ophævelsen af § 7 b i andelsboligloven er det nu andelsboligforeningen, der bestemmer, om andelshaverne skal have mulighed for at fravælge internetadgang eller ej.
Så jeg må desværre meddele, at du ikke har krav på at blive fritaget for betaling, til den netadgang, jeg forstår du ikke ønsker. Du kan naturligvis tage spørgsmålet op på generalforsamlingen, som jo kan beslutte, at det skal være muligt for den enkelt andelshaver at fravælge forenngens internet, med den virkning, at der ikke skal betales til forsyningen.
Med venlig hilsen
ADVODAN
Erik Matthiesen
Flere spørgsmål