Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Tømrermester RFA

Indsigt i regnskabsbilag

Bestyrelsen i vor forening har konsekvent nægtet at udlevere foreningens regnskabesbilag til gennemsyn for andelshavere. Der aflægges et regnskab årligt ved generalforsamlingen, men flere andelshavere har ønsket et mere deltaljeret indblik i foreningens økonomi, da formanden refunderer sig telefonudlæg i størrelsen 8-10000 kr og kasseren hæver et fast månedlig beløb uden at det fremgår af det årlige regnskab. På intet tidspunkt har generalforsamlingen godkendt at refusion og aflønning skal finde sted. Bestyrelsen lader sig tillige aflønne for udført praktisk arbejde. De ovennævnte beløb lægges i regnskabet ind under “administration” Kendskab til forholdet er opnået via en “kassebog” Er det lovligt af afskære andelshavere for adgang til regnskabsbilag?

Vores svar fra

Dit spørgsmål er lidt vanskeligt at besvare. Det er min opfattelse, at bestyrelsen burde give oplysninger om konkrete spørgsmål til udgifter. Det er mere et spørgsmål om bestyrelsen herudover skal udlevere bilag. Punktet kunne medtages under en generalforsamling, hvor medlemmerne i henhold til bestemmelserne i vedtægterne i god tid inden generalforsamlingen afkrævede en redegørelse for udgiftsposterne. Såfremt redegørelsen ikke fremkommer, kan der stilles et mistillidsvotum til bestyrelsen med henblik på at vælge en ny bestyrelse. Sagen stiller sig formentlig lidt anderledes, såfremt der er en professionel administrator og ekstern revisor.
Med venlig hilsen
H.H. de Lichtenberg

Andelsportal.dk
Om forfatteren Andelsportal.dk har siden år 2000 formidlet nyheder, informationer og services til landets andelsboligforeninger. Forskellige forfattere har løbende skrevet artikler og bidraget med viden til andelsportal.dk’s arkiv af nyheder, guides og indlæg.

Flere spørgsmål

Har du et spørgsmål til brevkassen?

Tak.

Vi har modtaget dit spørgsmål. Vores brevkasseredaktører kan desværre ikke besvare alle spørgsmål. Vi kan derfor ikke garantere at dit spørgsmål bliver besvaret og udgivet på hjemmesiden.