Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Tømrermester RFA

Indsigelsesfrist

Spørgsmål: Hej!… Jeg har solgt min andel pr. den 1.8.2007 og inden salget er der selvfølgelige udfærdiget en besigtigelsesrapport uden anmærkninger. Køber udfærdiger så en indsigelsesliste hvilket de jo har ret til og de omtalte punkter bliver gennemgået påny af vuderingsmanden, og jeg acceptere det beløb som er angivet for små reparationer. Nu har køber kontaktet en advokater og mener de kan lave de omtalte fejl for min regning og iøvrigt mere at hele gulvet skal omlakeres og fliserne i badeværelse udskiftes og ny bordplade i køkkenet. Jeg mener at de har købt lejeligheden som beset og ikke som en nyistandsat lejlighed da det jo er hele tanken bag andelsboliger. Og jeg vil køre en sag….hvad mener du mine retigheder er som sælger, det skal lige nævnes at der ikke er anført noget i vedtægterne. Med venlig hilsen Helle

Kære Helle  Systemet er normalt således at vurderingsmanden tager stilling til forbedringer og forringelser i forhold til normal standard, hvortil kommer at vurderingsmanden skal tage stilling lejlighedens vedligeholdelsesstand. Den samlede vurdering giver tillægs- og fradragspriser og en saldo som køberen betaler. Herefter er sælgeren ude af sagen, når den regulerede salgsum er betalt . Foreningen kan tilbageholde det beløb som foreningen måtte have tilgode hos sælgeren, men ikke et påstået nyt krav fra køberen.Baseret på din beskrivelse, mener jeg at du har en god sag. Du bør gå til en kyndig advokat for at få kvalificeret hjælp. Du bør se efter om du i din indboforsikring har en retshjælpsforsikring. Held og lykke med sagen. Med venlig hilsenADVODAN
Henning Petersenadvokat
ADVODAN | Strandgade 51 | 3000 Helsingør
ADVODAN – et netværk til forskel

Vores svar fra
Andelsportal.dk
Om forfatteren Andelsportal.dk har siden år 2000 formidlet nyheder, informationer og services til landets andelsboligforeninger. Forskellige forfattere har løbende skrevet artikler og bidraget med viden til andelsportal.dk’s arkiv af nyheder, guides og indlæg.

Flere spørgsmål

Har du et spørgsmål til brevkassen?

Tak.

Vi har modtaget dit spørgsmål. Vores brevkasseredaktører kan desværre ikke besvare alle spørgsmål. Vi kan derfor ikke garantere at dit spørgsmål bliver besvaret og udgivet på hjemmesiden.