Indkaldelse af extra-ordinær generalforsamling
Vi er en kreds af andelshavere (6 ud af 16), som d. 14/4-2009 har afleveret en skriftlig begæring til A/B Svanens bestyrelse om, at der senest d. 30/4 skal afholde extra-ordinær generalforsamling grundet bestyrelsen usle behandling af en andelshaver. Iflg. vedtægternes § 26 er det bestyrelsen, som skal indkalde skriftligt med 14 dages varsel, der dog ved ekstraordinær generalforsamling kan nedsættes til 8 dage. Pr. d.d. (27/4) er der ikke udsendt nogen indkaldelse. Bestyrelsen har derved ikke imødekommet medlemmernes begæring, selvom man har haft rigeligt tid til at indkalde. Generalforsamlingen vil formentligt også blive mindre behagelig for bestyrelsen. Dette fritager imidlertid ikke bestyrelsen fra deres pligt til at indkalde. Vore vedtægter og de standardvedtægter, som står at finde på Andelsportalen, tager ikke højde for denne situation. Skal medlemmerne blot afvente at bestyrelsen tager sig sammen til at indkalde til sin egen begravelse ? …. så skal vi nok vente længe ! Her er så mit spørgsmål: Hvem kan indkalde til generalforsamling, når bestyrelsen ikke efterkommer vor begæring?
Det kommer an på hvad vedtægterne foreskriver. Hvis det er bestyrelsens pligt og de ikke efterkommer denne pligt, må I kunne indkalde til den extraordinære generalforsamling med det foreskrevne varsel.
Med venlig hilsen
Thomas Damsholt, advokat (H)
Rabenhorst & Thorlacius A/S
ADVODAN – Lyngby
Toftebæksvej 2
2800 Kgs. Lyngby
Telefon: +45 45 88 05 55
Telefax: +45 45 88 51 81
Flere spørgsmål