Generic filters
Exact matches only
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Tømrermester RFA

Hvordan kommer vi af med afdøde forældres andelsbolig?

Vi er 4 søskende der har mistet vores forældre og kan ikke sælge deres andelsbolig. Vi har prøvet med giv et bud sælges for 1 kr. er der på nogen måde muligt at vi kan komme ud af det.
Kan vi give den til andelsforeningen gratis og så komme ud af det på den måde.
Boligen er købt kontant for 375.00 kr. vi giver 7.000 kr. pr. mdr. til andelsforeningen og kan ikke blive ved på den måde.

Vores svar fra

Spørgsmålet involverer dels reglerne for dødsboer og dels reglerne omkring andelsboliger.

Som udgangspunkt skal andelsboligen sælges til dens handelsværdi. Den finder man ved at lad en ejendomsmægler og evt. valuar vurdere andelsboligen. Hvis han kommer frem til, at andelsboligen ikke er mere end kr. 1,00 værd, kan den naturligvis sælges til dette beløb. Sælger man på trods af en vurdering til under dennes værdi. Kan der i dødsboet blive problemer med SKAT, som måske vil påstå, at værdien var højere. Dette kan medføre forhøjet boafgift. Det er derfor vigtigt at få fastslået værdien.

Det er naturligvis muligt at sælge andelen, blot Andelsboligforeningens bestyrelse godkender salgsprisen, og det kan i princippet også være til Andelsboligforeningen. Men uden at kende vedtægterne kunne jeg tænke mig, at dette krævede en form for kvalificeret flertal på en ekstraordinær generalforsamling.

ADVODAN
Carl-Jørgen Thinggaard
Advokat
ADVODAN | Ndr. Ringgade 70C | Skovsø | 4200 Slagelse

Andelsportal.dk
Om forfatteren Andelsportal.dk har siden år 2000 formidlet nyheder, informationer og services til landets andelsboligforeninger. Forskellige forfattere har løbende skrevet artikler og bidraget med viden til andelsportal.dk’s arkiv af nyheder, guides og indlæg.

Flere spørgsmål

Har du et spørgsmål til brevkassen?

Tak.

Vi har modtaget dit spørgsmål. Vores brevkasseredaktører kan desværre ikke besvare alle spørgsmål. Vi kan derfor ikke garantere at dit spørgsmål bliver besvaret og udgivet på hjemmesiden.