Hvordan kommer jeg af med en dyr andelsbolig?
Jeg er kommet galt afsted med en andelsbolig. I forbindelse med skilsmisse, måtte vi sælge vores hus til en mio. under det vi havde regnet med og som huset blev vurderet til i august 2006. Det betyder, at jeg nu sidder alt for dyrt i min lejlighed, da jeg har måtte låne til næsten hele indskuddet på 990.000 kr. Boligafgiften er 11.2oo pr. måned inkl. varme. Andelsforeningen er ny, og en del af lånet er finansieret ved rentetilpasningslån. Jeg har kontaktet 3 ejendomsmæglere, der af den grund mener, at det er næsten umuligt at sælge lejligheden, da bankerne fraråder folk at købe andelsboliger med sådanne lån. Har I nogle ideer til, hvad jeg kan gøre? Vi står over for endnu en huslejestigning grundet renten.
Det er en ærgerlig situation, du er kommet i og der er nok en del andre andelshavere, der kan få lignende problemer, hvis de har købt en andel i en forening, hvor ejendommen er finansieret med rentetilpasninglån og såfremt renten stiger.
Hvis ikke du har råd til at betale den løbende ydelse på dit lån samt boligafgiften, vil jeg anbefale, at du snarest muligt forsøger at sælge din andel – eventuelt til en lavere pris. Det er også en mulighed at beslutte på en generalforsamling at omlægge lånene til nogle fastforrentede lån. Det vil give større sikkerhed, men her og nu, vil det nok medfører en ikke ubetydelig stigning i boligafgiften og det lyder ikke som om, at der er plads til det i din økonomi.
Håber det lykkedes for dig.
Med venlig hilsen
Jacob Linvald
Advokat
DATEA AS
Lyngby Hovedgade 4 · 2800 Kgs. Lyngby www.datea.dk
Flere spørgsmål