Hvordan kan jeg være sikker på, at prisen på min kommende andelsbolig er korrekt
Hej, mit navn er Jesper. Min kæreste og jeg er blevet tilbudt en andelbolig ved Enghave Vej i København. Andelsboligen er med erhverv, hvilket er perfekt, da min kæreste er selvstændig skrædder. Jeg er dog meget i tvivl om hvorvidt prisen ikke er en smule i overkanten, og hvad jeg i så fald kan gøre. Lejligheden har tidligere været lejebolig og lejer har ikke været interesseret i, at lave denne om til andel. I forbindelse med at den tidligere lejer nu er gået bort laves lejligheden om til andel. Andelsforeningen har for kort tid siden besluttet, at benytte sig af valuarvurdering hvorfor andelskronen er fordoblet. Dette giver en pris på ialt tkr.900. Dog er denne andel i temmelig dårlig stand, og jeg vil mene, at hele lejligheden skal renoveres (køkken, bad, vægge, gulv og el). Det virker ikke som om, at der er taget højde for denne misligholdelse i prisen, ej heller det tilhørende erhverv, som også skal renoveres før brug. Hvad kan jeg gøre for at sikre mig, at den pris vi betaler, også er den korrekte pris. Er det muligt, at få andelen vurderet af en vurderingsmand, som kan bekræfte, at prisen er korrekt. Hertil skal jeg høre, om det vil være en fordel, at skrive under på papirerne først, så foreningen ikke kan sælge andelen til en anden, som måske ikke er så krævende. Da vi kiggede på andelen første gang spurgte vi lidt ind til prisen og om der var taget højde for alt det, som skulle laves. Her fik vi af vide, at alle andelsboligerne var tildelt den samme andelskrone – den enkelte bolig blev altså på ingen måde vurderet. Det virker på mig som om at bestyrelsen ikke har det store forstand på hvordan lejligheden skal vurderes og derfor har sat andelskronen ens for alle boligerne. Kan det evt. også have noget at gøre med at pengene går direkte til andelsforeningen hvorfor jo flere penge jo bedre. Håber at I kan hjælpe mig med mine spørgsmål. På forhånd tak. Jesper Marquertsen
Foreningsnavn: Enghave Park
Navn: Jesper Marquertsen
Kære Jesper Marquertsen
Du skal undersøge markedet for andelsboliger på Vesterbro for at finde ud af om prisen er er rimelig for den du nu har fået tilbudt. Du kan finde statistik over priser på internettets ejendomsportaler over boliger til salg.
Da det er en delvis erhvervsandel skal du have afklaret om der er fri prisdannelse på denne andel ved eventuelt videresalg.Herefter skal du have lejlighedens stand vurderet i henseende til fradrag i købesummen:Udgangspunktet er jo som bekendt den sidst fastsatte andelskroneværdi for lejligheden, men med fradrag for for de beskrevne værdiforringelser.Det er bestyrelsens ansvar at få den rigtige værdi frem, men der er intet til hinder for at du finder din egen vurderingsmand til at hjælpe dig i forhandlingen med foreningens bestyrelse.Herefter er du klar til at underskrive papirer.
mvh
henning petersen
advokat
advodan helsingør.
Flere spørgsmål