Hvordan får vi smidt en beboer ud?
Hej. Vi bor i et kollektiv, som fungerer på den måde, at man hver ejer en 10.del af huset. Situationen er den, at der er ni mennesker i vores kollektiv som ikke vil bo med den 10.person. Og han nægter at flytte på trods af, at vi alle har bedt ham om det flere gange. I vores vedtægter står der intet om at man kan smide folk ud, hvilket er problemet. kollktivets vedtægter er oprettet for 25 år siden, og er derfor meget forældede og mangelfunlde, på et punkt som dette. Har i et forslag til en mulighed? Jeg håber at få et svar fra jer.
Man kan kun ekskludere et medlem af en forening, hvis vedkommende gør sig skyldig i grov tilsidesættelse af kollektivets skrevne eller uskrevne regler.
Jeg kan anbefale jer at få formuleret et moderniseret regelsæt for jeres fællesskab, indeholdende sanktioner ved overtrædelse. Ved gentagen tilsidesættelse af de fastlagte regler og efter gentage advarsler vil i kunne få retten til at fremme en ekslklusion af foreningen.
Med venlig hilsen
ADVODAN
Henning Petersen
advokat
ADVODAN | Strandgade 51 | 3000 Helsingør
ADVODAN – et netværk til forskel
Flere spørgsmål