Hvor meget må jeg tage for min lejlighed ved fremleje?
Spørgsmål: Jeg ønsker at fremleje min lejlighed i en periode. Mit spørgsmål går på hvor meget jeg kan tage for lejligheden? Jeg har hørt at jeg har lov til at tage markedsprisen for en lejlighed på samme størrelse i samme område. Jeg har også hørt at jeg “kun” kan tage 400-500 kr pr kvm pr år. Jeg kunne forestille mig der er væsentlig forskel mellem de to beløb. Hvor meget må jeg tage for min lejlighed?
Kære Anna Hvad du må tage for fremleje er en sag mellem dig og fremlejetager og så naturligvis huslejenævnet. Hvis du ønske en pris der ikke senere skal give dig problemer så henvend dig til huslejenævnet og hør hvilken pris de vil godkende for din andel. Den pris du bør gå ud fra er en pris der svare til dine udgifter samt et evt. tillæg for møblering. Grunden til jeg henviser dig til huslejenævnet er at en fremlejetager vil kunne indbringe lejen for nævnet der har kompetencen på dette område. De vil kunne fastsætte en anden pris end den du selv er fremkommet med og uanset om fremlejetager har accepteret prisen vil han kunne indbringe denne for nævnet. Med venlig hilsenAnette DyhlAdministrationschef
DATEA ASLyngby Hovedgade 4 · 2800 Kgs. Lyngbywww.datea.dk
Flere spørgsmål